Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Holbergs Henrik
Man kan som bekendt endnu se og høre det paa Gaden; de
bergenske Talemaader, som Holberg siger, differerer endnu
betydeligt fra de almindelige norske. En Bergenser har fortalt mig,
at han en Dag paa Gaden hørte en lille Gut, som blev tiltalt af
en Frelsermand, der med Haanden paa hans Skulder og en
indtrængende Mine spurgte ham, om han havde „fundet Jesus",
replicere paa Stedet: „Har Du møst han?" Saaledes svarer
Henrikjeronimus. I den bergenfødte Amalie Skrams Roman „Afkom"
forekommer en Tjenestepige, som er den lyslevende Pernille,
altsaa Henriksnaturen i anden Potens. I Jonas Lies biografiske
Skildring af Ole Bull findes et morsomt og vistnok træffende
Rids af Bergens Fysiognomi. „Byen med og uden Paraply,"
hedder det med Hentydning til det berømte bergenske Regnvejr,
„er to højst forskellige Ansigter, og saaledes er ogsaa
Bergense-rens Karakteristik. Hans Lynne svinger imellem den kloge,
forsigtige, yderst nøgterne Forretningsmand og et begejstret
Sol-skinsmenneske, for hvem et Stykke blaa Himmel eller en stor
Ide er Livets Fest. Men en Sammensætning af begge disse
Yderligheder, Virkelighedsmennesket og Fantasimennesket, Muldvarpen
og Sommerfuglen, danner netop Kunstnerlynnet." Det er Henrik.
1 denne Skikkelse havde det norske Element ikke tidligere
gjort sig gældende inden for Fælleslitteraturen. Det sekstende og
syttende Aarhundredes Litteratur er jo i det væsentlige dansk
uden fremtrædende norsk Farve. Rigtignok kan man, især hos
det sekstende Aarhundredes danske Forfattere, træffe Glimt af
et Lune, der er beslægtet med Holbergs, f. Eks. hos Brødrene
Palladius, men i al Fald i den trykte Litteratur ikke noget, som
ligner Henriks. Hvor man i denne Tid, som kun har ringe Sans
for national Ejendommelighed, møder nogen Opmærksomhed for
det særegent norske, er det næsten udelukkende Landets
Mærkværdighed, man er optaget af, som interesserer den danske
Anders Arebo lige saa meget som den norske Petter Dass.
Nordmændene selv var, som Vincens Lunge i Begyndelsen af det 16.
Aarhundrede klager over, „ganske ringe agtede" i Danmark, og
det var vel først de Norskes tapre Deltagelse i Krigene under
Karl den Tolvte — som ogsaa Holberg berømmer — der skaffede
dem deres danske Landsmænds Agtelse eller endog Beundring.
Snarere kunde man tale om en særegen Forstaaelse af norsk
Nationalitet saa langt tilbage i Tiden som hos Saxo, der jo vit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
