Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Holbergs Henrik
Element i Litteraturen før Holberg, saa blev det som sagt paa
Holbergs Tid kendt nok uden for Litteraturen ved
Nordmændenes Deltagelse i den store nordiske Krig. Og her var det ligesom
i Komedien Henrik, der var paa Spil. Tordenskjold er en
saadan Helt af en Henrik. Han var som bekendt født i Trondhjem,
men ligesom Henrik af bergensk Herkomst og blandet Race.
Som Henrik var han i boglig Uddannelse ikke naaet videre end
til Sinkelektien. Som Henrik havde han været Lakaj, men havde
ligesom han ikke kunnet styre sin Lyst til at gaa videre, blot
med den Forskel, at han i Virkeligheden naaede, hvad Henrik
agerede i Komedien. Hans Drengestreger, der snart fortaltes i
begge Lande, er sande Uglspilsstykker af Henriks Opfindelse.
Naar han trykker Mester Snebolden i Nakken og derefter kaster
Klæderne, som han bærer paa, og giver sig til at gennembanke
en anden Dreng, der intet anende kommer forbi, er det, som
om man saa for sig en Scene af en holbergsk Komedie paa
aaben Gade, hvor Henrik driver Abespil med Jeronimus og Arv
maa betale Gildet. Hans sømilitære Bedrifter er lutter lykkelige
Skibbrud, henrikske Maskiner med Anvendelse af
Komediantforklædninger og et groft Mæle. Under Indtagelsen af Marstrand
staar som under en af Henriks forvovneste Intriger et
triumferende „Henricus fecitHans Fyndord, der løb Landet rundt i
Ordsprogsform med „sa’ Tordenskjold" er henrikske eller
bergenske Replikker. Hans Liv er trods dets tilsyneladende tragiske
Udgang ingen Tragedie — det havde tværtimod været tragisk, om
han var død som en uvirksom Autoritet og Podagra-Admiral —
men en lystig Komedie, der havde samme Virkning som de
holbergske, at være det træge og tunge nordiske Sind til
Rekreation og Opstrammelse. „Glimt af Wessel brød den mørke Sky,"
som der staar i Nationalsangen.
Det var vel dette krigerske Skuespil og ikke de fredelige
Komedier, hvori den bergenske Henrik snart blev en Københavner,
der gav Tonen til baade Nordmændenes og de Danskes Opfattelse
af det raske og kække Nordmandsvæsen i den følgende Periode,
da Henrik bliver en Helt. Medens Nordmændene og Jyderne
ved Universitetet var som Ild og Vand eller som Henrik og
Arv i Komedien, forherligedes dette norske Heltevæsen paa
Teatret, ikke blot af norske Digtere (I. N. Brun: „Einar
Tambe-skælver"), men af danske (Hother i Ewalds: „Balders Død".)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
