Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs Henrik
139
Men ogsaa uden for Heltedigtningen vedblev det at glimte
wesselsk. Det kunde synes meget urimeligt at søge et aandeligt
Slægtskab mellem Digteren Wessel, som alle Dage var den
største Civilist, der kunde træde et Par Støvler skæve, og
Peter Tordenskjold, med hvem han som bekendt var i Familie —
det maatte da være en Tordenskjold, der var født med Podagra.
Den Lighed var der dog nok imellem dem, at de var kække
Karle begge to, Eventyrfigurer, uborgerlige Eksistenser, Udtryk
for Samfundets Overskudskraft, om end i helt forskellige
Retninger. Der er samme Forhold mellem den danske Ewalds og
den norske Wessels Skrifter som mellem Danskeren Niels Juels
og Nordmanden Tordenskjolds Sejre. Paa den ene Side en
langsom Forberedelses besværlige Manøvrer og endelig med den sikre
Beregnings „Nu er det Tid!" den afgørende Sejr; paa den
anden Side en Overrumpling. En Bedrift, et Glimt, og derpaa
Mørke. Maaske der ogsaa den Gang skulde lige saa meget Mod,
om end en anden Art af Mod, til at trodse sit Liv igennem paa
en brødløs Passion som til at indtage en Fæstning. *
Wessel er af Holbergs Skole i den Forstand, at han er den
fortsatte Henrik, en fortvivlet Skælm. Han havde med sin
uklassiske Næse, sin kække Hage og Gavtyverynkerne om Munden
og Øjnene et perfekt henriksk Ansigt. Hans Replik, der snart blev
endnu mere legendarisk end hans store Farfarbrors, er
Henriks- og Bergens-Replikken, hans hele Forfatterskab er en
Harle-kinade. Naar den sentimentalt bespændte Leander udsukker sit:
„Kærlighed" tilføjer Harlekinen vrængende sit „uden Strømper".
Ogsaa denne Nordmand har bidraget til at tage Flovheden af
de danske Paarser, han har ligesom Holberg i „Peder Paars"
i sin Tragedie ikke blot villet „skæmte med prægtige heroiske
Vers," men bragt Publikum selv paa Teatret.
Endnu et godt Stykke efter Wessels Tid, længe efter at det
norske Selskab, der havde virket saa muntert i det officielle
Aandsliv, havde mistet sin Betydning, og Nordmændene var
begyndt at skille sig ud af Fælleslitteraturen, var det norske
Element virksomt i det skjulte. Selv i det bekendte romantiske
Gennembrud fra Aarhundredskiftet var det med. Henrik Steffens
var jo født i Norge, men af danske Forældre, og selv om han ikke
egenlig følte sig som Nordmand, er der meget, der tyder paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
