- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
158

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - II. Kompagniskab - III. Kredit-Forhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Købmanden

afdøde Kompagnons Penge efterhaanden var blevne udbetalte i
Henhold til Kontraktens Paabud. Men dernæst blev der tilføjet
Interessentskabskontrakten en Bestemmelse om, at en afdød
Deltagers Kapital vedblivende skulde være fuldt medansvarlig for
Firmaets Transaktioner, saalænge Pengene helt eller delvist var
indestaaende i Forretningen.

Et Aar efter, at disse Tilførsler til Kontrakten var blevne
tinglæste, døde den anden Deltager, og den resolut udviste
Fremsynethed blev saaledes af den største Betydning for
Firmaets senere Forhold. Men den omtalte Kontrakt burde have
indeholdt en anden gavnlig Bestemmelse, som her skal blive
paapeget. Dersom man ved Kontraktens Affattelse var bleven
enig om, at hver af de tre Deltagere skulde tegne en
Livsforsikring for Kr. 50.000 eller Kr. 100.000 for Forretningens
Regning, og at Forsikringssummen ved indtrædende Dødsfald skulde
gaa over i Firmaets Eje, saa vilde der straks have været
disponible Penge til Udbetaling paa Boets Fordringer, uden nogen
deraf følgende Formindskelse af Firmaets ansvarlige Kapital. De
i Aarenes Løb til Præmierne anvendte Penge kunde være blevne
indvundne gennem tilsvarende Besparelser i Privatforbruget.

III. KREDIT-FORHOLD
En Købmand, der vil hævde sit Firmas Anseelse, bør betale
sine Varer prompte, naar Gældsposterne er forfaldne. Han sikrer
sig derved de bedste og billigste Tilbud og undgaar, at hans
Leverandører beregner ham et Rentetillæg i deres Salgspriser.
Der findes Købmænd, som har Evnen til at betale paa
Forfaldsdagen, men undlader at gøre det for at indvinde en formentlig
extra Fortjeneste gennem den rentefri Benyttelse af Kreditorernes
Penge ud over den aftalte Tid. Denne Fremgangsmaade er
principielt forkastelig og medfører i Længden snarere Tab end
Vinding for Køberen selv. Hans Forbindelser lægger Mærke til hans
sene Betalinger og retter deres Priser derefter. Særligt billige
Varetilbud adresseres fortrinsvist til gode Betalere. Og den
upaalidelige Debitor gaar derved Glip af mange Tilbud, som den
prompte Betaler med Held udnytter i Konkurrencen. Smaa og
store Købmænd bør derfor indrette deres Dispositioner saaledes,
at de stedse kan opfylde deres Forpligtigelser til den fastsatte Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free