- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
179

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Litterær Oversigt

179

saa skulde de have Fordelen af de Bøger, jeg Udgav og de skulde
behandle dem som det var deres eget Arbejde undtagen Udgiveren var
jo saa mig, hvis Navn stod i Bøgerne.

De bedes herved godhedsfuldt tilsende os deres Mening hurtigst
da vi skal give Besked et andet Steds i løbet af 4 Dage.

I Haab om de vil holde mig i Erindring er jeg dem.

Underdanigst

(Navnet).

(Med anden Haandskrift)

Med Agtelse
Faderen

Købmand......

(Byens Navn.)

Man tør næppe tilraade den praktiske unge Mand at give sig i
Forfatterlære. Der vil sikkert ikke aabne sig den Løbebane for ham med
„lidt at bestille og meget at fortjene" som den brave Købmand har
kunnet ønske for sin „begavede" Søn. Man har Lov til at smile ad den
fast utrolige Naivetet, der ligger til Grund for et saadant Forslag, og
dog kan man ikke være blind for at Braaden — saaledes som de
litterære Forhold har udviklet sig i de sidste Aar — ikke først rammer
Forslagsstilleren. Der var Perioder, i hvilke hans Tilbud vilde synes
adskilligt mere urimeligt end i Øjeblikket, hvor der virkelig kan være
en vis Fornuft i Galskaben. Hvorfor skulde han ikke kunne lære at
skrive en Bog naar Snese af andre har kunnet det; thi hvad andet har
Flertallet af vore „gudbenaadede" Digtere gjort, end netop hvad denne
unge Mand tænker sig. Hvor mange har f. Eks. ikke gaaet i Lære hos
Herman Bang, afluret ham hans Triks, indtil de kunde fortsætte paa
egen Haand. Denne fortræffelige unge Mand hæver sig blot i visse
Henseender over sine Samtidige hvad logisk og nobel Tænkemaade
angaar. Ved at tage Sagen beslutsomt og maalbevidst belyser han
Tilstandene, som de er.

Det er Æventyret om Kejserens nye Klæder om igen. Den unge
Mand har set, at vor Litteratur — den største Part af den — er nøgen,
blottet for Aand og Genialitet. Han har rigtig opfattet den som en
Litteratur, hvortil man kunde tænkes at faa Adgang ved en passende
Uddannelse — en Slags litterær Præliminæreksamen. Han har ikke
fundet Grund til at lade sig forbløffe og med en Logik, der — fordi
Forudsætningerne ikke glipper — virker som en bidende Haan har
han draget sine Konsekvenser. Hans Brev faar yderligere kostelig
Virkning derved at det ikke blot belyser Forholdene som de er og
helst ikke skulde være, men tillige — ved hvad han forudsætter som
naturligt — Modenhed, maalbevidst Uddannelse, Taknemmelighed mod
sin Lærer — minder om, hvorledes de burde være og sjældent er.

Den Kritik, hans Brev øver, rammer saaledes fra to Sider, men
utvivlsomt er der mest Grund til at dvæle ved den originale Maade,
hvorpaa det drager det stadig mere aktuelle Spørgsmaal om Overpro-

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free