Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Et kjøbenhavnsk Musikideal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Et kjøbenhavnsk Musikideal 188
osv. er sikkre paa at fylde Huset. — Hr. Herold havde yderligere
kunnet virke hen til at udviske den Skamplet paa kjøbenhavnsk
Operarepertoire — et paa en germansk Operascene vistnok temmelig
enestaaende Tilfælde — at det er umuligt at holde Fidelio oven Vande.
I Kjøbenhavn kender man saa godt som ikke Bethoven’s eneste Opera,
og den Del af det bredere Publikum, som har gjort sig den Ulejlighed
at høre den, finder den „kjedelig". Det skulde just vænnes til at høre
den. Og dette havde saa let kunnet opnaas, dersom Hr. H. havde
ønsket at synge Florestan — men selvfølgelig: Middelstanden „tager"
han alligevel mere, naar han „agerer" som Turiddu osv.
Her er vi ved det sorte Punkt. Musik er for den kjøbenhavnske
Middelstand ikke Værkerne, men den eller den tilfældige Sanger,
som nu er bleven dets Yndling i Øjeblikket. Musiken er ikke Mozart
eller Wagner eller de andre store Komponister; Musiken er Herold!
Ikke Spor af denne Følelse: jeg vil høre god Musik, og stiller Du Dit
Talent i en slet Sags Tjeneste og bryder Du Dig ikke om at tjene den
gode Kunst, saa bryder vi os ikke om at høre Dig. Nej, det er ganske
ligegyldigt hvad Hr. H. synger; det tommeste, indholdsløseste er godt
nok, blot man faar ham at høre!
Et højt Standpunkt af Kunstinteresse Og Kunsforstand!
Men — vil man maaske indvende — er det ikke saaledes hele
Verden over? Naturligvis: Middelstand og
Middelstands-Kunstbetragt-ning finder man overalt, men denne Middelstand kan være mere eller
mindre kultiveret. Og at den kjøbenhavnske Middelstand i musikalsk
Interesse og Smag staar dybt under ikke blot de større, men ogsaa de
mindre tydske Byer, derom er der ingen Tvivl.
Joachim har en Gang sagt de smukke Ord, at den udøvende
Kunstner skal være Publikums Præst, ikke dets Tjener. Kunsten skal for
ham være en Religion, som han prædiker for Folket, ikke blot et
Middel til Gods og Guld og „Beundring af Børn og Abekatte". Og jo
større Talent, des større Ansvar!
Men Tenorer føier kun yderst sjældent noget af dette. Hr. Herold
har da heller aldrig været andet end Publikums Tjener. Kan han smelte
Middelstandens Hjerter endnu blødere i slet Musik end i god, saa
lader han gjerne denne ligge. „Erfolg ist Trumpf" er hans kunstneriske
Devise.
Og Middelstandens Damer køber ham paa højrødt Atlask.
Rudolph Bergh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
