Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernanda Jacobsen Nylund: Den store Uge i Helsingfors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Den store Uge i Helsingfors
da at være en Landkærre med Proviantsække eller Mælkekar,
eller en lille Kærre med en Sygeplejerske som Kusk, der henter
Medicin til Hospitalerne. Flere og flere Nationalgarderegimenter
eksercerer i Parken uden for Byen, med røde Bind om Armen,
kort tætknappet Jakke og Gevær i den indvendige Lomme.
Arbejderne har delt sig i to Grupper, de moderate og de
yderlig-gaaende. De yderliggaaende, som kalder sig selv „den blodige
Garde", vil drive alt igennem, ligegyldig ved hvilke Midler.
Politiet forstærkes, og enhver Sammenstimlen forbydes. Ordnen
opretholdes mønsterværdigt, og ingen fuld Mand ses paa Gaden
i disse Dage, hvilket just ellers ikke er karakteristisk for
Helsingfors. Paa Borgermødet i Dag blev et Program fra
Tammer-fors Arbejdere oplæst, som de vil sætte igennem, hvis
Revolutionen i Rusland lykkes, og som de Konstitutionelle dér er gaaet
ind paa. Arbejdernes Mistro er vokset, de har bragt i Erfaring,
at de Konstitutionelle uden deres Vidende allerede første Dag
har afsendt deres egen Liste til Kejseren og en Anmodning om
et Manifest. Arbejderne truer med at lukke Brødbutikerne og
plyndre Bankerne, thi deres Penge er snart slupne op, og denne
Gang vil de sejre. Med deres Ord: „Liv eller Død" i Ørerne,
skilles man i Spænding og Angst, som kun munder ud i ét
forundret Spørgsmaal: „hvorfor giver de Konstitutionelle ikke efter?"
Der gives jo ingen Udvej, Russernes Kanoner eller Arbejdernes
Voldsherredømme og Hungersnøden. Talerne til Arbejderne rundt
om i Byen bliver endnu mere hidsende, Omkvædet er dette:
Sejren ligger nu i vore Vaaben! — Det er, som om Mistroen i
de sidste Aar, da Arbejderne ikke har kunnet slaa til Lyd for
deres Fordringer, har undergravet Byen, og nu slaar ud i det
vildeste Had. Og i Skumringen spejder den ene Skikkelse mod
den anden: „Er du med eller mod os?" Inderst inde lurer den
gensidige Beskyldning: „Hellere end at give efter for os, gaar
de til Russerne om Hjælp."–-Kunstnerne, der i Finland
føler sig stærkt solidariske, holder Møder daglig og beslutter at
at forsøge en Mægling mellem Partierne, selv staaende udenfor.
Det viser sig nu, at saa hadefulde staar de to Partier mod
hinanden, at deres Komitéer endnu ikke en eneste Gang har
forhandlet sammen. Hvis Enighed ikke opnaas i Løbet af Natten,
er Situationen haabløs. Ingen Borgere tænker mere paa at melde
sig ind i Nationalgarden, hvem véd, mod hvem de vilde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
