- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
216

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernanda Jacobsen Nylund: Den store Uge i Helsingfors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

Den store Uge i Helsingfors

er den eneste Afveksling i de mørke Skarer. Vover en Borger
sig op paa Talerstolen, kastes han ned. Det finske Teater er
taget til Mødesal for Jæmbanefunktionærerne. De vælger en
Konduktør til Trafikchef, sætter Gagen til 80 Mark om Maaneden,
ens for alle. Bagerbutikkerne lnkkes nu Kl. 11, Mælken rives
bort paa Vejen ind til Byen af Arbejderne, der mangler Penge
for at købe Mælk til deres Børn. Studenterne, der fra Strejkens
Begyndelse er gaaet ind i hvert Hus og har samlet Penge til
de Strejkende, har standset Indsamlingen. De kastes ud fra
Politiet af Arbejderne, og opretter selv en Skytsgarde.

Intet Skib kan lægge til i Havnen uden at Strejkekomitéen
først har ladet det undersøge. Der er stille nede i Havnen, hvor
ellers Livet om Bord i de Hundreder af Fiske- og Frugtfartøjer
giver den Del af Byen sit Præg. Dampskibet „Polaris" har i fire
Dage ventet paa Rejsetilladelse. Det er fyldt af Udlændinge, som
for enhver Pris vil bort; først gennem alvorlige Trusler fra deres
Konsuler, lykkedes det dem at opnaa Strejkekomitéens Tilladelse.

En forhenværende Tjenestepige, der er Medlem af
Strejkekomitéen, vil tvinge Tjenestepigestrejke igennem. Hun lader
Pigerne opfordre til at gaa til Møde to Gange om Dagen, og hvis
de udebliver, afhentes de i Husene. Ved Møderne holdes Taler
og formes et Program, hvoraf de vigtigste Punkter er: 8 Timers
Arbejdsdag, 25 Penni i Timen for Overarbejde, Bordellernes
Lukning og Enkammersystemet (det sidste Punkt, tror de,
betyder, at de hver skal have sit Værelse!) Grædende og
fortvivlede kommer de hjem fra Møderne og forsikrer, at
Overklassen bestaar af Misdædere, som stjæler deres Penge og kun
vil dem ondt.

De Konstitutionelles Plakater om, at der hersker Ro for
Øjeblikket i Rusland, rives ned af Arbejderne; naar Kocks Navn
ikke staar under, er det Løgn. Sikkerhedspolitiet er ikke
længere sikkert, mange kender ikke Dagens Løsen, enhver, der vil,
tager hvidt Bind om Armen. Store Skarer venter taalmodigt
foran Brandkorpsets Hus, hvor de Konstitutionelles og Arbejdernes
Komitéer holder lukket Møde. — Nogle russiske Officerer og
en Del af Bourgeoisiet holder Møde med Finnerne for at sætte
sig ind i, hvad disse egentlig vil. En Flaade er ankommen, tre
Slagskibe manøvrerer i Havnen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free