Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Efter de engelske Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER DE ENGELSKE VALG
LANDT alle de Vælgertyper, som den traditionelle
engelske Opfattelse tillægger Betydning for et
almindeligt Valgs Udfald, spiller ingen en større
Rolle i Bevidstheden end „Wobbler"’en, Manden
uden Mening, men med uvilkaarligt skiftende
Sympatier. Den Flok, der bliver tilbage, naar de to
Partier hver har holdt Revue over sine indskrevne Tropper,
afgør Slaget, og i selve Wobblernes Ubestandighed ser man
Aarsagen til Skiftets Regelmæssighed. „I Regelen er de af
Godmodighed paa deres Side, som er ude. Lad nu Turen komme til
dem, der er ude, siger de, naar de sætter Kryds paa
Stemmesedlen. Frem og tilbage svinger Pendulet. Paa denne Maade faar
Landet, hvad der er saa væsentligt for dets politiske,
kommercielle og intellektuelle Udvikling — periodisk Forandring af
Regering og Politik. Dette er Hemmeligheden ved vort politiske
Livs sunde Tilstand" („Nineteenth Century" 1906, I, S. 33).
Her har vi da en nem Forklaring paa, at Vælgerflertallet ved
hvert Valg siden Reformen 1868 nogenlunde regelmæssigt har
givet det Parti Magten, der forrige Gang laa under. I det
Billede, hvorunder den anførte politiske Populærfilosof ser Landets
parlamentariske Historie — et Spil Kricket, hvor et Parti, der
er „inde", maa gaa „ud", naar det har spillet sine tilbørlige
Omgange — føjer Wobblerens halvt mystiske Skikkelse sig
naturligt ind som den regulerende Kraft. Men selv om vor
Videbegærlighed vil søge ud over denne „Hemmelighed" og efterspore
de dybere, om end ofte blinde Kræfter, der i den sidste Men-
14«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
