- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
231

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - VI. Aktieselskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Købmanden

231

kommen saa dybt i Gæld, at Indehaverne ikke længere magter
Forretningens Fortsættelse. 2. Naar Ejeren har tjent en Formue
og ønsker at frigøre sig for det med Driftens Fortsættelse
forbundne pekuniære Ansvar. 3. Naar en ny opstaaet Konkurrence
medfører Farer for, at Virksomheden ikke længere vil betale
sig eller maaske give Tab. 4. Naar „Gründerne" (promoters)
spekulerer i den Godtgørelse, de personligt betinger sig for deres
Medvirkning til en Forretnings Omdannelse til et Aktieselskab.

1. Forklaringen ligger lige for Haanden. En Forretning har
efterhaanden forøget sin Gæld ud over sunde Grænser. Banker
og Finansmænd vil ikke forhøje deres Risiko ved yderligere
Laan. Derimod vil de gerne undgaa det med en
Betalingsstandsning forbundne Tab. Der er en Mulighed for, at Forretningen
kan bringes paa Fode igen og give et Udbytte, naar den
overdrages til et kapitalstærkt Aktieselskab. Aktiverne bliver med en
saadan Afhændelse for Øje værdsatte til den højest mulige Pris.
Der beregnes et rundeligt Tillæg for „good will". Der udsendes
et lovende Udbytte-Overslag sammen med Indbydelsen til
Aktietegningen. Og de indviede stoler paa, at et godtroende Publikum
vil tegne sig for Aktier til det i Overslaget nævnte Beløb. For
at gøre Planen mere tiltalende ordnes Overdragelsen maaske
saaledes, at Ejeren binder sig til selv at overtage en større Del
af Aktierne i Stedet for at fordre fuld kontant Betaling for den
ham tilsikrede Salgspris. Lykkes Planen, afhændes Ejerens Aktier
senere. De oprindelige Kreditorer slipper helt eller delvist for
Tab. Og viser det sig senere, at Aktionærerne mister deres Penge
eller ikke faar noget Udbytte, saa er der i Forvejen draget
Omsorg for, at der ikke kan rejses Tiltale imod „Gründerne".

2. Naar en privat Virksomhed i en Række af Aar har givet
Ejeren et tilfredsstillende Udbytte, og det Tidspunkt nærmer sig,
da han ønsker at trække sig tilbage, saa bør han være glad ved
at faa sin i Forretningen indestaaende Kapital frigjort sammen
med Ansvaret for Virksomhedens fortsatte Ledelse. Fordringen
om en Afstaaelsessum for „good will" er under disse Forhold
ikke berettiget og vil over for sagkyndige og uinteresserede
Repræsentanter for Aktionærernes Tarv i Regelen heller ikke blive
fastholdt. Derimod vil der under disse Forhold snarere være
Grund til at fordre en Godtgørelse af Ejeren, fordi man er ham
behjælpelig med Udløsningen af hans i Forretningen bundne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free