- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
234

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - VII. Syndikater og Trusts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

Købmanden

Forsøg paa at fremtvinge en gunstig Balance sluger
Omkostningerne Fortjenesten. Under Vanskeligheder af denne Art skabes
der Betingelser for Sammenslutninger med det Formaal at
gennemføre en fornuftig Regulering af Forholdet mellem Tilbud og
Efterspørgsel. Fabrikanterne enes om en fælles Styrelse (Syndikat),
der begrænser Produktionen efter Behovet, fastsætter
Salgspriserne, simplificerer Administrationen og fordeler Udbyttet. I flere
Fag har man paa denne Maade skabt sundere Forhold til Gavn
baade for Arbejderne og Arbejdsgiverne.

Hvor der er Tale om toldfri Varer, medfører Systemet i
Reglen heller ingen Fare for Forbrugerne. Sætter Syndikatet
Salgspriserne saa højt, at tilsvarende Varer med Fordel kan
indføres fra Udlandet, tvinger den fremmede Konkurrence
Indlandets Priser tilbage inden for normale Grænser. Den fri
Omsætning med Udlandet virker som en automatisk Prisregulator over
for Indlandets Syndikater. Men Systemet forandrer fuldstændig
Karakter og medfører store Farer for voksende Misbrug, naar
den fremmede Konkurrence udelukkes ved Hjælp af høje
Toldskatter.

Sæt at en udenlandsk Vare med paaløbende Omkostninger
kan købes for Kr. 100. Ved toldfri Indførsel kan det indenlandske
Syndikat da ikke sætte sin Salgspris for den tilsvarende Vare
højere end Kr. 100. Saaledes er Forholdene ordnede i England,
og de engelske Syndikater (combines, combinations) maa derfor
i første Række have deres Opmærksomhed henvendt paa de
Fordele, der følger af administrative Besparelser, sunde
Salgsbetingelser og Produktionens hensigtsmæssige Regulering.
Legitime Bestræbelser i de her antydede Retninger er ej alene
Industrien, men hele Samfundet tjent med.

Men hvor der som i de fleste europæiske Lande og i De
Forenede Amerikanske Stater lægges en høj Told paa fremmede
Varer, sætter Syndikaterne Toldbeskyttelsen i første og alle andre
Hensyn i anden Række. Hvor den oven for omtalte Vare til
Kr. 100 ved Indførslen er bleven belastet med en Told af Kr. 50,
der vil det indenlandske Syndikat kunne forhøje sin Salgspris
fra Kr. 100 indtil Kr. 150, før det behøver at tage Hensyn til
den fremmede Konkurrence. Det ses let, at der herved er skabt
Betingelser for en organiseret Udplyndring af Forbrugerne, hvis
Syndikatets Ledelse falder i Hænderne paa samvittighedsløse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free