Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Laurids Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Laurids Bruun
med hans senere, fængsle Kenderen — denne Foraarsbryden i
de friske Spirer, som arbejder sig frem gennem tørre Lag af
Tillærthed. Det hører med til god Kritikertone at foretrække
netop de grønne Ny-Skud, bagefter. Bruuns Første-Arbejder
savner denne Tillokkelse. For at høre Talentet skal man lytte
fint, helst høre fejl.
„Historier" som han udgiver et Par og tyve Aar gammel er
i Almanak-Jævnmaalet. Den betydeligste, „For god", viser
For-tæller-Evne, men Fortsættelsen „Emma Jonssen", der følger fire
Aar efter, hører til den trægeste realistiske Literatur med lange
opremsende Stil-Øvelser. I „Antonius" er Fortællemaaden bleven
skarpere men ulidelig anstrengt, og Ironien over et „godt Hoved"s
stakkels Tomhed falder godtkøbs, fordi det gode Hoved
simpelthen er svaghovedet. Endnu „Svend Felding", der har Selvstudiets
^Kendemærker, er en kedsommelig Bog med sine moralske
Kyllingesorger.
Først med „Renæssance" naar Hr. Bruun at skrive en
fængslende Historie. Dens Kunstner er en fæl Tegnelærer, men
Billedet af den unge Pige, som dør brystsyg efter i Dyrehaven at
have ligget nøgen Model i den usandsynligste Grad for hans
Mesterværk, har en opofrende Renhed og nænsom Nydelighed,
som indtager.
Men selv om disse Bøger i og for sig ikke er videre
interessante, fortæller de dog adskilligt om den halve Snes Aars
Indtryk og Overvejelser, til hvilken de knytter sig. Først og
fremmest staar Kunsten ham for Øje. Han beskæftiger sig med
Problemet, om han skal gribe Pennen og lade staa til overfor
„denne uforstaaelige Trang af noget forvirret, gaadefuldt taaget",
„naar han følte dette Tryk indefra af noget, som han maatte
have paa Papiret." Eller skal han lade det langsomt faa Form
efter Princippet: der skal hæmmes, før der kan fremmes? Man
ordentlig føler, hvordan han tæller paa Knapperne: Digter eller
ikke Digter? Med sine foreløbig Erfaringer for Øje er han ikke
utilbøjelig til at finde det bedst at blive et helt Menneske.
Han har i det Hele Hang til at gruble over Livets og
Menneskers Forhold, som det Kulturmenneske han er — Bybo
og Stuemenneske, der har vanskeligt ved at faa Tag i Tilværel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
