Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Laurids Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Laurids Bruun
Indtryk fra Omverdenen. I Reglen vil fremmede Landes
broget-nye Indtryk sætte et Kunstnersind i de stærkeste Svingninger,
æggende alle Sanser. Hr. Bruun interesseres. Men saa længe han
direkte skildrer det, han ser, bliver Billederne ufriske, magrere
end mangen flink Journalists Rejsebreve. Det kan være fint og
forstandigt: Aldrig faar man det gudvelsignede Stød, som udløser
sig i: Ja, hvor det er slaaende rigtigt! Men saa lukker han
Øjnene — Han er f. Eks. i Hamborg, ser en Udstilling af Uhdes
moderne Kristus-Scener, som han beundrer i et Par almindelige
Ord, og fanger siden, udvendig fra, et knapt og magert Indtryk
af en Knejpe i Fattigkvarteret. Det tænker han lidt over „og
om Natten havde jeg en mærkelig Drøm."
Nuvel, denne „Drøm" er de magre Indtryks Viderevæxt i
hans Fantasi. Det Hele har faaet Lys og Luft og bølgende
Mangfoldighed. Os af Sved og Tobak og Brændevinsfusel og
Menneskedunst. Og frem i denne Storbyens Proletarhule dukker saa den
Uhdeske Fremmede . . . Dette Fantasi-Arbejde afslører her tillige
Fare. For i al sin Livagtighed bliver Scenen dog ikke saa
haandgribelig Virkeligheds-fast som de mange levede Proletarskildringer
i vor moderne Literatur. Og som om det tillige gjaldt at vise
Svagheden i hans Fantasis Bære-Evne er Kristus-Skikkelsen rent
uhyggelig banal.
En hungrig Fantasi som hos^ saa mange higende Sjæle — og
saa mange Roman-Læsere — der efter den nøjeregnende og
jævnlig nærsynede Realismes lange Faste kaster sig over al
Tilværelsens Underlighed. En hektisk Fantasi, som han efterhaanden
selv tror blindt paa som Digter-Inspiration. Den er kun ikke
Digtersindets frie Flugt, men en Flyvemaskine, hvor Bære-Evne
og Styre-Retning maa vogtes med hans fulde Indsats af hed
Energi.
Ellers styrter han hovedkuls ned — som i Skuespillet „Livets
Frugter". Begyndelsen er skrevet med en vis Kraft: den forsigtigt
beregnende Kontormand Gerhard har forhindret sin unge Broder
i at blive Skuespiller og sin Elskerinde, Operettedamen Eva, fra
at blive Moder; nu har han forlovet sig, og da Eva truer med
Skandale, skyder han sig. I den graa Taage græder hans Sjæl
og hans Moders Sjæl for de ufødte og for de to Sjæle, der
kæmper i Mørket. Her er endnu baade Stil og Methode i
Dunkelheden. Nu sker det, at Broderen i næste Akt lykkeligt forenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
