Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Litterær Oversigt 184
spilles frem i Bevidstheden for atter lige saa snart at give Plads for en
ny Stump Melodi, noget, der minder om Pierre Loti — en
Vimmelskaftets Pierre Loti. Bogens Enhed maa søges i det tænksomme,
fintmærkende Sind, der taler ud af de smaa Optrin og de sindige og
sindrige Overvejelser. Ved sit smukke, ganske jævne og dog
stem-ningsslørede Sprog, ved sin nænsomme, fordomsfri Menneskeviden,
ved sit dulgte Skælmeri og sin velvidende Sørgmodighed var det i saa
udpræget Grad en „indfødt" Bog. I snævreste Forstand; thi den røbede
ikke blot at være udsprungen fra dansk Gemyt, men den var saa
tydelig bestemt af vor litterære Kultur netop ved Aarhundredeskiftet. Blandt
dens Aner var vel baade Pontoppidan og I. P. Jakobsen, men det var
ikke til at tage fejl af, at Udviklingen siden deres Tid var gaaet over
Karl Larsen inden den omsider naaede til Simon Koch.
Den anden Bog, som med en spøgefuld Titel kaldtes „Ung
Krigsmand", besad lignende Fortrin, men Helhedsindtrykket var mindre
tilfredsstillende, fordi man ikke længere udelukkende dvælede i
Stemningernes frie og fordringsløse Rige. I Sammenligning med den
tidligere Bogs smukke og ofte aandrige Skyggespil tager „Ung Krigsmand"
sig ud som et Dukketeater, og stiller allerede Krav til
Menneskefremstilling, som Forfatteren ikke kan indfri. Og det glipper ganske for ham,
naar han nu tilsidst i „Lykkenid" forsøger at lade levende Mennesker
optræde paa Kunstens brede, fordringsfulde Scene.
Vi føres straks ind i et frit Forhold, hvor hun allerede er løbet træt,
medens han forgæves søger at bryde igennem hendes Ligegyldighed.
Kort efter træffer den forsmaaede Elsker en Kvinde, Blenda, i hvem
han finder en ny Elskerinde omend ikke en ny Kærlighed. Medens
han bindes stærkere og stærkere af dette Forhold, foregaar der i hans
tidligere Elskedes Sind en modsat Bevægelse — ikke en
Genopvaag-nen af Kærligheden til ham, men af det, der hører nøje sammen med
den, Følelsen af Afhængighed og Samhørighed. Hun .mærker ikke
paany, at hun elsker ham, men hvor stærkt hun er knyttet til ham. Der
hører en smertelig Erfaring til, før et Menneske formaar at skelne
mellem disse to Ting, der sædvanlig gaar under samme Navn.
Den Klarhed, hvormed Forholdet her er udredet, findes der ikke
Spor til i Bogen, saaledes som det nødvendigvis maatte have været
Tilfældet, hvis Forfatteren helt havde uddybet sit Emne. Dette er den
første alvorlige Anklage imod ham.
Hele Opfattelsen hviler endnu i en lyrisk Taagetilstand. Det er det
Ubehag og den Studsen, man føler ved Christians aandelige
Underlegenhed, som i Forbindelse med hendes Fortvivlelse og Skam leder
En paa Sporet. I den smukke Scene, hvor Lotte og Christian sidder
sammen i Mørket ved Vinduet, er der en svag dæmrende Antydning
af Sandheden. Den er ufyldestgørende, bl. a. fordi den omfatter dem
begge, skønt Christians sjælelige Udvikling er helt forskellig fra
hendes. „Ja, sagde hun, vi er blege, og vi er maaske heller ikke levende,
vi er maaske to stakkels Genfærd ovre fra Kirkegaarden, vi søger at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
