- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
259

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259 Litterær Oversigt

184

tilstjæle os lidt Midnatsliv, men naar vi ser paa hinanden, husker vi,
at vi er døde."

Maaske indvender man, at de paagældende Mennesker, saadan som
de nu er set og tænkt, ikke formaar at udtrykke deres egen Skæbne
mere bevidst og klart end i disse Ord. Det er muligt, men det
frikender ikke Forfatteren; thi hans Pligt er det at skaffe Klarhed, og dertil
raader han over mange Midler.

Dels den direkte Karakteristik, dels at lade Hovedpersonernes
Skæbne spejle sig i andre Personers Opfattelse, dels at forme saadanne
Scener, at Hovedlinierne om end ikke direkte udtales dog træder
tydeligt frem, og navnlig har Forfatteren hele Romanens Komposition til
sin Raadighed, særlig Forholdet mellem første og sidste Scene, der er
af saa stor Betydning for Læserens Forstaaelse.

Her hvor Romanens Tyngdepunkt skulde ligge, føler man det svigte
for Forfatteren. Han har ikke været klar over, hvad det var, der
overgik Lotte, hvad det var, han vilde fortælle om hende, hvad det var, der
havde været ham paafaldende og fængslende i hendes Skæbne. Man
faar en Mistanke om, at han som Driftskapital til at begynde med har
haft Bogens første godt skrevne Scene, og at han iøvrigt er begyndt
Farten i Tillid til Forsynets Hjælp og Styrelse.

Vi saa, at „Linien" i første Del var Lottes Opvaagnen til
Bevidsthed om sin Stavnsbundethed af en ødelagt Følelse. Fortsættelsen maatte
blive enten udelukkende hendes Kamp for at frigøre sig, eller en
saadan Kamp efterfulgt af hendes Anstrengelser (naar hun havde indset
Umuligheden af at blive fri) for at gøre gode Miner til slet Spil,
hendes Bestræbelser for at genopbygge Kærligheden, naar hun dog er
dømt til at bære dens Aag. Dette Forsøg kunde saa alt efter de
individuelle Omstændigheder lykkes eller mislykkes snarest det sidste.
Denne Linie skimter man kun saare brudstykkevis og udvisket. Efter
at have oplevet hin Nat sammen med Christian, i hvilken deres
Følelser genopvaagnede for en Stund, og efter at have set ham forlade
sig, flygter Lotte til sin Familie i Hornbæk, hvor hun træffer Maleren
Sletting. Der opstaar et betydningsfuldt Venskab imellem dem, en
Følelse, der uden at være Elskov har noget nær dens Vægtfylde. Det er
tænkt at skulle udhæve og belyse det forfærdelige, det meningsløse,
det blindt beherskende i Kærligheden og saa meget mere, som Sletting
er hendes jævnbyrdige, hvad Aand og Karakter angaar — langt
værdifuldere end Christian. Atter er her et rigtigt Greb gjort med svag og
ukyndig Haand. For at Modsætningen skulde træde frem, maatte man
udtrykkelig have Fornemmelsen af Samtidighed. Det maatte være to
Tilstande, der bestemte hinanden, belyste hinanden ved deres
forskellige Reaktion over for samme Livsomstændigheder. Men hvad er
Sletting i Lottes Tilværelse? — Nogle Samtaler — intet mer, — tilmed
nogle Samtaler, der splitter og lammer Interessen, fordi de er anbragt
uden for Handlingen, uden at fremme eller ændre den. Lignende
Anker — blot endnu mere ubetingede, maa rejses mod nogle
Bifigurer, der er for ubetydelige til at repræsentere noget Tids- eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free