Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Litterær Oversigt 184
Samfundsmilieu — tilstrækkelige til at tære unyttigt paa Læserens
Opmærksomhed.
I endnu højere Grad er det af skæbnesvanger Betydning for
Indtrykket, at Romanen deler sig i to, af hvilke den oprindelige, Lottes
Historie, forløber mere og mere mat og ubehjælpsom, medens hendes
Søster Mikalas Forhold til Fangel skyder sig i Forgrunden og det
tilmed paa en saa fordringsfuld Maade, at den alene derved vil føles som
et Brud paa Stemningen.
At Fangel ikke tør elske den unge Mikala er vist rigtigt set, men
i saa Fald er Fænomenet saa interessant, at det maa udredes helt —
maaske i en Bog for sig. At Mikala, da hun ikke kan faa den, hun vil
have, kaster sig i Armene paa en Slubbert, er muligt, skønt med
hendes Forudsætninger ikke sandsynligt og i alle Tilfælde ikke
interessant, og endnu ringere bliver hendes Skæbne, naar den sluttelig ender
i en Bryllupsrejse med en brav Mand, der længe har elsket hende.
Det er baade muligt og sandsynligt, men fuldkommen ligegyldigt.
Opsøger vi — efter at have maattet beskæftiget os med alt dette
— paany Hovedpersonerne, bliver der saare lidt samlet Interesse
tilbage, og den, der er til Rest, finder ingen opmuntrende Kaar.
Christian, der i første Scene har fanget Læserens Interesse, fordi han er
en Mand i Vaande, synker uden Overgang ned til at være en Mand,
der trøster sig med en Kurtisane og ender næsten uigenkendelig med
at være en Mand, der slaar Plader.
Var han saa endda nærværende, men egentlig optræder han kun i
Ny og Næ som en deus ex machina. Man glemmer ham efterhaanden.
Naar han dumper ind, føles han mere og mere uvedkommende og
paatrængende, og man begriber ikke Lottes vedblivende Interesse for
ham. Dermed er Hovednerven til Bogens Forstaaelse lammet.
Uvilkaarligt har Læseren søgt en Forbindelse mellem de to Søstres
Skæbne, men det er umuligt at sætte dem i andet end tilfældigt
Forhold til hinanden. Da Mikala til Slut vifter med sit Kongebrev
samtidig med, at Lotte rejser bort fra Christian efter deres mislykkede
Ægteskab, har man unægteligt et nyt Eksempel paa, hvor forskelligt
det kan gaa Folk, men ikke nogen dybere Indsigt i hvorfor. Derfor ser
man heller ingen Grund til at standse her. Det hele er blot et
vilkaarligt Udklip af Hverdagens Vadmel, og en Alen mer eller mindre synes
intet Principspørgsmaal. Enten maa man fortsætte eller forundret spørge
om, hvorfor man er bleven trukket saa langt. Det ene eller det andet
er uundgaaeligt.
Hvis det blot gjaldt om at sige, at Bogen var slet, behøvedes ikke
saa mange Ord, saa vilde Interessen for den og dem, der har rost den,
ogsaa kun være ringe.
Det interessante ligger i, at det er en Bog, der næppe vilde være
bleven paaskønnet af andre end Folk af en saa fintmærkende Smag,
at man i dem turde vente at finde ubønhørlige Dommere over for dens
indre Slaphed og Tomhed. Netop de der er fintmærkende nok til at
fornemme Mulighederne, skulde man vente var for fordringsfulde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
