Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 Litterær Oversigt
184
Man har derimod Lyst til ved Siden af Fangel, der er for fin til at
kunne blive lykkelig i Kærlighed, grov nok til at dyrke Frasen i
Politik, at stille Poeten Ivar Holt fra Knud Hjortøs „Støv og Stjerner" som
Eksempel paa en lignende skrøbelig Natur, men en ædlere Skæbne.
Han tager Følgerne af sin Svaghed, skyr det, han ikke kan magte, og
dør — ydre set i uslere Kaar — men dog som den, der gaar
„uovervunden ud af Livets Port". Sammenstillingen vil blot paany minde
om, at Mænds Styrke ikke maales ved deres Svaghed, men ved deres
Sandhed.
Der er endvidere den Grund til at sammenstille de to Navne, at
ogsaa Hjortø i Aar har udgivet sin største Bog „To Verdener", som
ved sin Energi og Klarhed yderligere belyser det svage og umandige
Greb i „Lykkenid", medens Afstanden mellem de to Bøger ikke er
saa stor, at Sammenligningen bliver urimelig eller uretfærdig.
I Modsætning til Simon Koch, der begyndte med at indtage, om
end kun en snævrere Kreds, stødte Knud Hjortø straks alle
Ikke-Psychiatrikere fra sig ved sin første apokalyptiske Bog „Syner". En
saadan Bogs Udgivelse maa i alle Tilfælde beklages, men dobbelt,
naar der er Grund til at formode, at den ikke blot ikke har gavnet
nogen, men rimeligvis endogsaa for lange Tider har været en Hindring
for en retfærdig Paaskønnelse af dens begavede Forfatter. Dens Fejl
er ikke, at den er fantastisk og vild, men at Fantasteriet mangler
Lidenskab og Umiddelbarhed. Det mærkes ikke som en Fantasi, der
skejer ud, men som en Fornuft, der er bleven betændt. Det tørre, der
er selv over Hjortøs bedste Bøger, bekræfter da ogsaa paa sin Vis
dette Indtryk.
Den næste Bog, han udgav, „Hjemme fra Egnen", var bedre
skikket til at vinde ham opmærksomme Læsere. Den røbede en
ejendommelig paalidelig og nøgtern Iagttagelsesevne. Det er vel endogsaa et
Spørgsmaal, om man i vor nyere Litteratur finder en Bondeskildring,
der er „rigtigere", lige langt fra Karikatur og Romantik. Desto mere
bemærkelsesværdigt er det, hvor lidt Magt, der er i den. Man er
gunstig optaget under Læsningen, men med det sidste Blad er Bogen
forbi — bogstavelig talt. Der er, hvad der er, men heller ikke en
Tøddel mere.
Sin Evne til tro at gengive Folks Ytringer og iagttage deres
Smaatræk har han senere i en ubehagelig Grad lagt for Dagen i „Folk",
der virker ligesaa trættende smaalig og sladderagtig som det
beklumrede Provinsmilieu, den ironiserer over. Heldigere er han med sin
Satire i Fortællingen „Kraft". Det er en frisk, i det enkelte ofte
skarpsindig og rammende Kritik af de litterære Forhold og den herskende
Middelmaadighed. Ved sin Blanding af Fortælling og Polemik minder
den om Ingeborg Raunkiærs „Memento". Dens Svaghed ligger ikke
blot i den ujævne Blanding af Kunst og Polemik, men ogsaa i at
Kritiken, hvor træffende den end er, ikke samler sig til en tydelig
Grundanskuelse.
Den smukkeste af hans tidligere Bøger er den førnævnte „Støv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
