Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265 Litterær Oversigt
184
tur, beslægtet med Ivar Holt i „Støv og Stjerner"; hun, yngre end
han, ung, fyldt af en Livstrang og en Skaberlyst, der ikke
tilfredsstilles ved de Opgaver, Ægteskabet byder hende. Det, Forfatteren har set
og villet vise, er en Kamp, der ikke stammer fra Mangel paa gensidig
Kærlighed, ikke paa forskelligt Tanke- og Følelsesliv, men paa noget
endnu intimere, en Grad, en Afskygning i Livsfølelsen, der —
umærkelig som den synes — medfører, at de samme Oplevelser uvægerligt
giver forskelligt Resultat.
Det er baade fint set og fint analyseret. Det vrimler med
beundringsværdige Enkeltheder og Udviklingen er for begges
Vedkommende tegnet med en Stringens og Sikkerhed, der tilsyneladende
udelukker Tvivl. Alligevel føier man sig ikke helt overbevist. Der er
forskellige Omstændigheder, der hindrer En i at tillægge Bogen den
Gyldighed, der egentlig burde følge af saa megen Logik.
Det virker paafaldende, i hvor høj Grad hun nærmer sig den
mandige og han den kvindelige Karaktertype. Det er, som om man kunde
tænke sig, at de ved at passere Forfatterens Bevidsthed var nærmet
til et vist Middelmaal for at kunne opfattes og udlægges af en
mandlig Intelligens. Hun siger Ting, som kun han kunde have tænkt, og
han tænker Ting, som kun hun vilde have følt. Derved bliver det
skildrede Forhold mindre typisk og Bogen taber i Magt over Læserens
Fantasi.
Men der er en anden og dybere Grund til, at Bogen forfejler den
højeste Virkning, et Kunstværk kan naa — af Tanken at blive
vurderet som en levende Virkelighed. Forfatteren har nemlig gjort sine
Sager for godt. Han overbeviser Læseren fuldstændig — om de to
Naturers Forskellighed. Han giver os alle Grunde, klarlægger hvert
Tilfælde for sig og udreder dem saa logisk tilfredsstillende, at der ikke
synes nogen Overgang og Udjævning mulig og Slutningen derfor
virker helt vilkaarligt. Skarpsindigheden har fejret en Triumf, men den
har ikke kunnet finde og genfrembringe de ubetydelige Omstændig
heder, de skjulte Dispositioner, der er Livets Hjælpetropper, med
hvilke det omstøder alle Beregninger og gør Ting mulige, som de
bedste Hoveder vilde forsværge.
Alt i alt er dog „To Verdener" et Værk, præget af Mands Vilje
og Mands Evne, og efter Johs. V.Jensens „Hjulet" utvivlsomt den
betydeligste danske Bog i Efteraaret. Dens Vækst er betinget og
begrænset af netop de Egenskaber, der uheldigvis manglede ved „Hjulets"
Tilblivelse, og det er derfor ikke uinteressant at se dem ved Siden af
hinanden. Der er ikke Grund til at tvivle om, at Forfatteren har en
smuk og sikker Udvikling foran sig — og at han engang ad sine
møjsommelige Veje vil kunne naa til ogsaa at tilfredsstille kunstnerisk.
Efteraarets Import af Kendsgerninger er besørget af en lille Gruppe
Forfattere, hvis Bøger paa flere Maader belyser de litterære
Tilstande. Den Virkning, de naar, indskærper, at Erfaringen ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
