Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 Dansk Indflydelse i Grønland
medens 4—6 Kajakker med Familiens yngre mandlige Medlemmer
i større eller mindre Afstand befolker Vandfladen rundt om, og
til Afveksling i den magelige Fart kaster deres Harpuner eller
Fuglepile. I høj Luft, paa blank Havflade kan dette være et
saare festligt Syn, som man aldrig glemmer; hvor meget mere
tidligere, da den rejsende kunde træffe paa hele Rækker af
Kone-baade, hele Flaader af Kajakker; maaske havde han rejst en
milevid Strækning uden at se en Kajak eller en Hytte,
Overgangen var da bråt: fra Naturens Tavshed bøjede han om et
Næs og befandt sig pludselig i et overstrømmende Væld af
Livsglæde: Latter og Tale, Glæde og Liv fyldte Luft og Sø, og snart
var han omringet af den hele Flok af disse fremmedartede
Væsener med de venlige, opvakte Ansigter.
Rejsen gjaldt i Almindelighed først Angmassak (Lodderne).
Disse sildelignende Smaafisk søger i Legetiden i uhyre Masser
til Fjordenes Kyster for at kaste deres Rogn og Mælke paa Steder,
hvor Stranden er flad; Stimerne er ofte saa tætte, at de paa
Strækninger danner en flere Fod bred, mørk Bræmme langs
Kysten, et ganske overdaadigt Syn, og Fiskeriet bestaar blot i
med en Ketscher at bringe dem i Sikkerhed paa tørt Land; en
Del fortæres friske, Hovedmassen tørres og hjembringes til
Vinterforsyning, ofte ordnede i Bundter paa den nydeligste, propreste
Maade, som Sardiner i en Æske. Ønskes Afveksling i
Angmas-sak-Kosten, faas den let i Torsk, der i velnærede Eksemplarer
følger Angmassakstimerne i Randen af Bæltet. Naar Tørfisken
er bragt hjem eller et passende Stykke paa Vej til Hjemmet —
og som antydet rummes adskillige Tønder i en Konebaad —,
gaar Rejsen efter de store Sæler, Sort- eller Blaasider, der afgiver
de egentlige, bedste Kajakskind og desuden delvis bidrager til
Vinterforsyningen, og derfra maaske ogsaa til en Fiskeplads, hvor
Maalet er de kæmpemæssige Helleflyndere, der tørres i store,
solide Flager, befriede fra Benene, eller ind i Landet paa
Rens-dyrjagt, senere Laksefangst. Ogsaa her er Konebaaden uundværlig:
Turen gaar fra Fjord til Indsø, og den forholdsvis lette Baad
bæres over de låve Strækninger, der danner Passer og
Gennemgange mellem Fjeldene. Ofte frembyder endnu Efteraaret sin
særegne Erhvervsmulighed. Søfugle og Fisk kan erholdes til ind
i November. Man vil forstaa, at det Bord, Naturen oprindelig
har dækket for den erhvervsdygtige Grønlænder, hverken er
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
