Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275 Dansk Indflydelse i Grønland
at der er nogen offentlig Stemme, som udtaler enten Ros over
den ene eller Dadel over den anden."
At alt dette er en kolossal Tilbagegang, er aabenbart. Hvad
har nu betinget denne Tilbagegang? Det er klart, at naar
højtudviklet Færdighed i Sælfangst betrygger Grønlændernes
Eksistens, naar han herved har sit fulde Livsophold, saa maa ethvert
Moment, der drager ham bort fra, svækker ham til dette særlige
Erhverv, betegne en Aarsag til Tilbagegang.
Og saadanne Momenter maatte komme, saa snart der
etableredes en Handel i Landet. Dermed og yderligere ved Adgangen
til særlige Nydelsesmidler var Fristelsen givet for nogle Individer
til at skille sig af med Produkter, der ellers var bestemte til
Reserve i Trangstid, og selv om nogle kan have. Raad dertil, vil
der altid være andre, der er kommet under den Grænse, — Folk,
der ikke kender til nøje Beregning eller af Naturen er
sangvinske. Hermed er vi inde paa Forarmelse. Men det samme
Individ, der letsindigt har blottet sig, vil efter gammel
grønlandsk Sæd ikke undlade i Trangstid at hænge paa sin bedre
forsynede Pladsfælle; Pladserne er smaa, det er utænkeligt, at som
i Evropa den velhavende kan leve Dør om Dør med den, der
dør af Sult; den dovne eller uforsynlige sikres maaske for de
værste Følger af sine Fejl, men den gode Økonom, der maaske
har samlet sammen til at føre Husstanden igennem i den trange
Tid, ser sine Anstrengelser være forgæves paa Grund af Pjaltenes
Overhæng; og i mange Tilfælde føres han sagtelig hen imod at
opgive den haabløse Kamp.
Grønlandsk Velstand er som antydet aldrig Rigdom; den er
det direkte Udbytte af et Arbejde, af hvilket saa og saa mange
Individer kan leve, ikke flere; den taaler ikke Afgiven af
Nød-vendighedsgenstande til Handelen eller snyltende Individer, der
ikke udfylder deres Plads i Samfundets Økonomi. Og det nye
Handelsliv havde ikke alene Brug for Produkter, men ogsaa
for Hjælp til at behandle dem, sende dem til Markedet i
Evropa, opbevare dem etc. etc. Dermed var en anden Vej givet til
at unddrage Landet dets Erhververe, og netop paa den Tid, de
var af mest Betydning. Adskillige fristedes om Sommeren ind
paa den lettere og — for at bruge et hyppigt anvendt grønlandsk
Ord — ofte i Øjeblikket „morsommere" Form for Livsophold,
at være Kivfak (at gøre Tjeneste som lejet), uden Tanke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
