Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Dansk Indflydelse i Grønland
Konsekvenserne, først og fremmest dem, der følger af Blottelse
for opsparet Overskud. Og hvilke Konsekvenser maatte her
yderligere blive Tale om? De egne Redskaber, Telt, Kajak, Konebaad,
der ej findes i Dublet, forfalder; daarlige Redskaber giver
formindsket Chance for Udbytte paa Jagten, med daarlige
Redskaber og daarlig Kajak maa der lægges op i daarligt Vejr,
maaske kommer der Sygdom paa i den bedste Tid, Fristelsen
til at tage Tjeneste melder sig igen, og den stolte Fanger, den
uafhængige Grønlænder er bleven en afhængig Stakkel, der
opsamler Smuler ved fremmed Bord.
Især for Kolonibeboeren er Anledningen til dette Liv fra
Haand i Mund desværre ret stor. Selv naar Skibstiden med
sit store Forbrug af lejet Hjælp er forbi, skal Varerne ordnes i
Skurene — Storbaaden skal til Udstederne og fordele Varer,
— Tran skal brændes ud etc. etc. Saa var der endvidere s. k.
„gode" Aar for Handelen, da „Produktionen" var stor, hvad
enten den nu var det i Realiteten eller kun tilsyneladende, fordi
Grønlænderen forarmede sig for at kunne tilbytte sig de
fremmede Varer; Handelen trængte Folk til Hjælp, Købmanden *),
som Kolonibestyreren dengang hed, var i Forlegenhed, og der
antoges da faste Folk, Folk, hvis Løn sikredes dem ogsaa i
„Sultetiden", og som erholdt enkelte Begunstigelser ved Adgang til
enkelte Handelsvarer. Denne Form for Tilværelse som „Kivfak"
(lønnet Arbejder) fristede efterhaanden mange; ofte findes 10—20
ved en Koloni, en Arbejdskraft, der saaledes er unddraget det
grønlandske Samfund. Det hedder sig vel, at Kivfakken skal have
Adgang til Erhverv i sin periodevis store Fritid, men hvad andet end
en Smule Vinterfiskeri kunde der vel blive Tale om: Kajakfangsten
fordrer sin Mand helt. Og saa Børnene! Hvem skulde opdrage
dem i grønlandsk Erhverv, naar Faderen var beskæftiget med
alt andet? Alt fra Barn af maatte da den lille blive vænnet
til Dovenskab, Stillingen som Handelens Mand er ikke arvelig i
Familien, og naar Børnene er voksede op, har Kolonien en eller
flere Pjalte mere, Snyltere paa Samfundet. Overhovedet er det
egentlig først i en følgende Generation, at Ødelæggelsen træder
*) Der synes mig at være udtrykt en historisk Udvikling i, at hvad der tidligere hed Købmand,
nu hedder Kolonibestyrer. Det første er det heldige Udtryk for det frie Forhold mellem Sælger or
Køber uden Bagtanke om Indgreb i en fremmed, selvstændig Samfundsorden, — det sidste vækker
en pinlig Forestilling om, at vedkommende vil gribe ind baade her og der, skal være den kloge,
overlegne, — Forudsætningerne være saa, hvordan de vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
