- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
279

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279 Dansk Indflydelse i Grønland



stand langt mere end selv en Ansættelse af en Læge ved hver
af de ca. 150 Bopladser, der kan optælles langs Kysten, vilde
formaa det. Lægens Hovedbetydning maa nødvendig søges i hans
Egenskab som Hygiejniker, hvis Ord kan have en Smule
autoritativ Vægt over for Befolkningen, og endvidere i, at han
efterhaanden kan opdrage den til fornuftig Selvhjælp, og endelig,
maaske ikke mindst, bidrage til Vagtholdet over for de
Civilisationen ledsagende uhyggelige Sygdomme.

Men foruden den Dekadence, der uundgaaelig følger med
Opløsning af et Samfund, som knyttes sammen med snævre
moralske Baand, kan det vanskelig nægtes, at dansk Indflydelse
ogsaa har virket direkte demoraliserende. At man engang endog
forsøgte at kolonisere med Forbrydere, nævner jeg ikke som
den uhyggelige Kuriositet, det er, men for at minde om, at
Eksporten til Grønland fra Danmark selvfølgelig har rummet alle
Afskygninger fra Egede og ned til hine Samfundets Udskud;
hvad samlet Facit dette kan give, vil de fleste vel kunne danne
sig en Forestilling om. Fortællinger om f. Ex. Snyderier mod
Grønlænderne ved Handel foreligger desværre fra gammel Tid
vel konstaterede, og Betydningen af disse er mindre den enkelte
Slyngelstreg end Vækkelsen af Mistillid og Mistænksomhed, saa
meget ulykkeligere som vist kun et Mindretal af Danske, især i
de overordnede Stillinger — Udliggerne gælder det mindre —
har været Sproget blot nogenlunde mægtigt; man tænke sig,
hvor tidt det maa være foregaaet, at en Grønlænder, der har
troet sig forurettet, ikke har faaet fuld Forklaring, men har
maattet nøjes med at „gaa med den Besked". Og det synes dog
ligetil, at det ingenlunde er nok, ikke at forurette Grønlænderen:
han maa ikke engang tro sig forurettet; i Virkningerne er den
Atmosfære af Usikkerhed, Forestillingen om en Uret foranlediger,
neppe meget forskellig, enten Uretten er virkelig eller indbildt.

Den Fare, som Indførelsen af europæiske Former for
økonomisk Liv medfører for Grønland, er i nogen Grad afbalanceret
ved Monopolhandlen, der i Administrationens Tjeneste
repræsenterer et forsigtigt Forsøg paa at indvinde Erfaringer om,
hvorvidt disse Former er heldige i Grønland; og de, der vil afskaffe
Monopolet, maa gøre sig klart, hvilken Regulator i Samfundslivet
de tænker sig sat i Stedet. Monopolhandelen er, naar man
anlægger en europæisk Maalestok, et Baand, en Form for Ufrihed;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free