Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Familien Salomon i Henrik Pontoppidans „Lykke Per“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et lykkeligt og rigt Hjem, et trofast og hensynsfuldt
Samarbejde mellem Forældre og Børn, aabne Sind og aabne Døre
for alt, hvad der duer i Tiden, en gennemdannet og afklaret
Forstaaelse af de store Spørgsmaal.
Familien bestaar af den kolossalt rige Grosserer Philip
Salomon, hans Hustru Lea, der i sin Ungdom var en stor Skønhed,
hendes to Børn af tidligere Ægteskab Ivan og Jakobe, nogle
Børn af hendes Ægteskab med Philip, blandt hvilke Nanny. Til
Familien hører ogsaa Fru Salomons Broder, Direktør Delft.
Meget fint indleder Pontoppidan Bekendtskabet med Familien
ved at lade Per træffe dens enkelte Medlemmer lidt efter lidt.
Man ser dem først udefra, og den første er den ivrige, støjende
Ivan, Familiens Forløber og selvbestaltede Budbringer, dens
Mercurius. Ivan repræsenterer netop det, som støder Per og de
andre Sideniusser. „En vis Ivan Salomon“ kaldes han straks
foragteligt. „En naragtig lille Jøde“, kalder Per ham, han hører
til „dette fremmede Folkefærd“, som Per „nu engang“ ikke
ynder, han er støjende og anmassende i sin Optræden og
henleder Folks Opmærksomhed paa sig — Per føler sig trykket ved
at være sammen med ham paa en Kafé.
Der er noget stærkt dramatisk ved dette. Det er som at høre
Folkehobens Smædeord, før Jøden træder ind paa Scenen.
Saa ser Per Nanny, den flotte, dristige Nanny, lokkende i sin
rige Elegance. Guldets Glans omkring hende drager Per, men
ogsaa hun introduceres ved Gadens Raab. „En Jødedame? Ja,
hvorfor ikke? Frøken Salomon var jo desuden (!) baade ung og
smuk, ja (saa vidt han havde kunnet se) overordentlig velskabt.“
Saaledes forberedt træder man med Per ind i det Salomonske
Hjem. Det er ikke blot til Rigdom og Skønhed han kommer,
det er ikke alene det, at han „aabenbart for første Gang var i
ordentlig Selskab“, men han møder alt det, han i sit eget Hjem
havde savnet: frie Sind, venlige Tanker. Ivan er ikke blot støjende,
han er fuld af Hjælpsomhed, han griber Pers stakkels Projekt
og gør det levende under sine Hænder, bringer det ud iblandt
Menneskene, for at dets Værd kan blive undersøgt. Per ser
videre i Samlivet mellem de gamle Salomons en ridderlig Ømhed,
en Fortrolighed, der næret af Ungdomsminder, næsten ikke
behøver Ord, og en Kærlighed til Børnene, der faar dem til at
holde Trit med Tidens Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
