- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
289

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Familien Salomon i Henrik Pontoppidans „Lykke Per“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men mest af alt lærer Per af Jakobe. Hun er ikke fristende
som Nanny, men hun lyser af Klogskab og Energi. Gennem
hende træder Per først ret egenligt i Forbindelse med Jøderne.
Hos Ivan og Nanny er det endnu det ydre, og Ivan bevæger
sig med største Frihed i det kristne Selskab, medens Nanny er
glad ved gennem sit Ægteskab med en Kristen at blive
Jødenavnet kvit. Man mærker paa dem, at deres Hjem ikke er jødisk
eller gammeltestamentligt, men evropæisk. Hos Jakobe staar Per
pludselig overfor noget andet. Hun er først og fremmest Jødinde.
Hun har personlig følt de Ydmygelser, der tilføjes Jøderne, hun
har staaet Ansigt til Ansigt med Forfølgelsen af de fattige,
værgeløse russiske Jøder, hun, der hverken kan glimre ved Skønhed
eller Aand, har lært at smykke sig paa anden Vis. Hun minder
om de Huse i Orienten, hvis Facader er saa kolde og uanselige,
men i hvis Indre der findes kostelige Skatte.

Det er disse Skatte, Per tager i Besiddelse. Netop fordi han
ved sin Skikkelse og sin Karakter repræsenterer den Race, Jakobe
hader, da den har mishandlet hendes Trosfæller, forbitret hendes
egen Barndom og ydmyget hende gennem et ulykkeligt
Kærlighedsforhold, netop fordi han er en af Fjenderne, mod hvem hun
værger sig ved at uddybe sin Aand og berige sin Følelse —
netop derfor drages hun imod ham, som han imod hende. Det
er maaske mere tænkt end levende, og det er ikke skildret med
saa stor en Mangfoldighed, som var nødvendig, hvis det skulde
virke overbevisende, men det er i hvert Tilfælde meget smukt
tænkt.

Her er der ikke mere Tale om „den jødiske Færdighed i at
indynde sig hos Folk ved at kildre deres Forfængelighed“, som
Ivan besidder, Jakobe er en anden Side af det jødiske Væsen:
først og fremmest Lidenskaben, dernæst den ubøjelige Energi.
Fra det Øjeblik hun elsker Per, elsker hun paa Trods af alt,
selv paa Trods af sin klare Forstaaelse af hans Svagheder, og
samtidig kaster hun sig med al sin „semitiske“ Energi over hans
Udvikling og over sin egen, forsaavidt den mangler noget paa
det specielle Omraade, der er Pers. Hun erobrer alt det af Pers
Danskhed, der supplerer hendes egen.

Jakobe repræsenterer overfor Per det, man har kaldt
Brandesianismen, og det er derfor naturligt, at Dr. Nathan, som Georg
Brandes kaldes i Bogen, spiller en betydelig Rolle ved Siden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free