Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Familien Salomon i Henrik Pontoppidans „Lykke Per“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familien Salomon. Af Georg Brandes’ Stilling i det danske
Samfund gives der en ypperlig Skildring, af hans Optræden som
Selskabsmand en overfladisk og stødende, fordi Bogen bliver
meningsløs, hvis ikke Dr. Nathan uden Spor af Omskrivning er
Georg Brandes, og dennes private Liv burde være udenfor
Omtale.
Gennem Jakobe træder Per altsaa i Forbindelse med den
Bevægelse, der i en Menneskealder har sat Skel i Danmark,
ikke blot mellem gammelt og nyt i Almindelighed, men ogsaa
mellem den kristne og jødiske Del af Befolkningen. Desværre
bøjer Per ogsaa her af. Brandesianismen er „Litteratur“, og i
Kraft af sit Kald ser han ned paa denne. Atter hævner det sig,
at Per er blevet saa ringe. Altfor meget af det, som vilde have
fængslet os mest, forsvinder i Jakobes og Pers Kys. Derfor
tangerer Per kun Brandesianismen, men han kommer ikke igennem
den. Paa dette Punkt er Bogen ikke Tidshistorie.
Derimod er der en meget smuk Symbolik i Pers og Jakobes
Forhold. Pontoppidan, der i denne Bog skriver saa meget bedre
om sine Personer, end han gør dem til levende, talende,
handlende Væsener, har paa dette Punkt tænkt sin rigeste Tanke.
Per og Jakobe kan ikke blive sammen, hans Oprindelse drager
ham bort fra hende, hun gyser for ham, saasnart den erotiske
Rus er fordampet. Men de har elsket hinanden, og de har
tilhørt hinanden. Ganske vist dør deres Barn, men da Jakobe,
ensom og bedrøvet, fjern fra hele sin Slægt og for stedse
bortskræmt fra Kærligheden, maa finde en Trøst og en Opgave,
føres hun ind i et filantropisk Arbejde for de ulykkelige Børn.
Hun rejser hjem og opretter i København en Opdragelsesanstalt
for de fattige Børn, hun vil gøre dem frie og dygtige. Og
gennem dette Arbejde vinder hun en ny Forstaaelse af Per,
saaledes at hun efter hans Død kan sige om ham til hans Broder:
„Jeg ønsker ikke noget ugjort. Jeg føler det tværtimod som en
stor Lykke for mig, at jeg lærte Per at kende. Baade ved den
Glæde og den Sorg, han forvoldte mig, fik mit Liv først rigtig
Indhold. Det Værk, De ser her omkring Dem, er i Grunden
lige saa meget hans som mit. Og derfor vil jeg bestandig være
ham inderlig taknemlig.“
Og da Per henlever sine sidste Aar fjernt fra alle, vender
hans Tanker sig til Jakobes Arbejde. Af sin lille Indtægt sparer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
