Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Kontra Landstinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305 Kontra Landstinget
forstaa. Han tror, at det blot er „et Slagord", der fortumler
Tankerne. Der har dog i Danmarks Historie været en Tid,
da Grev Frijs’s Standsfæller, de adelige „ frikonservative "
Godsejere havde Sans for slige ideelle Krav. Landboreformerne fra
det 18de Aarhundredes Slutning var ogsaa „et Slagord", „et
saakaldt moderne Krav", men det var dog Godsejerne, der
gennemførte dem. De var de første Idealister i den danske Politik. Efter
dem fulgte den studerede Stand, og efter den blev det atter
Bøndernes Tur. Flere Omstændigheder har gjort Bondestanden
mindre materialistisk her i Landet end i andre Lande.
Grundtvigi-aner-Bonden er en Bondetype, Danmark har for sig, og denne
Folkeopdragelse, udsprungen af en genial Pædagogs Tanke, har
gjort Bondens politiske Hus mindre lavloftet end Stuen i hans
Gaard. Hans politiske Ret er blevet ham franarret, og han har
maattet føre en lang og kostbar Proces derom — den, der ved,
hvordan en Bonde kan kæmpe for sin Ret gennem aarelange
Processer og hvad Erindring han bevarer derom, vil begribe, at
den provisoriske Proces, der væsentligst førtes i Bondens Navn,
sent gaar ham i Glemme. De Forlig, Bonden har indgaaet med
sine Overmænd, er han altid blevet narret paa, det kan heller
ikke have gjort ham velvillig stemt for Forligspolitik. For hver
tabt Proces, for hvert fortrudt Forlig, har Agitationen rykket sit
Terræn et Stykke længere til venstre, og denne uafbrudt
fortsatte Retning til venstre har endnu ingen demokratisk Politiker
haft Mod eller Styrke til at gaa op imod. De, der har forsøgt
det, er blevet kastet over Ende. Det moderate Partis Skæbne,
ikke mindst dets sidste Forsøg paa at komme op igen ved at
gaa til venstre for Reformpartiet, er det tydeligste Bevis paa, at
den danske Bondestands politiske Marsch er gaaet den modsatte
Vej af den, Forfatningen af 1866 forudsatte.
Og samtidig er Godsejernes Udvikling gaaet mere — man
kan maaske ikke sige til højre, for der har de altid staaet,
men mere i Retning af deres egne Standsinteresser og
Overklassepolitik, i hvert Fald mindre hen imod den det almene Veis
Politik og den usnobbede Forstands praktiske Uafhængighed
end man havde ventet i 1866. Man vilde dengang i det politiske
Liv skaffe Plads for Mænd, der var stillet uafhængigt i social
Henseende og ingen økonomiske Hensyn havde at tage. Og man
foretrak hertil Godsejerne som dem, hvis Indflydelse fordelte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
