Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Kontra Landstinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 Kontra Landstinget
ketingets er, forlanger det med saa meget færre Skrupler, at
Tiden ogsaa skal give Landstinget, hvad Landstingets er. Det vil
være den passive Bærer af den bestaaende Tilstand, den
fornemme Tilskuer til Arbejdet paa Fremtiden — intet andet.
Kort og godt: Det er paa en Forfatnings forandring, at
Arbejdet maa rettes. „Landstinget skal bøjes", hedder det i
Agitationen. Nej, begge Ting skal bøjes mod hinanden. Man kan ikke
have to Ting, hvor Flertallet i det ene er omtrent uden
Tilhængere i det andet. Det maa i Længden gøre dette Flertal desperat,
sætte det paa Bagbenene. Og hvor mange af de 11 Højremænd,
der nu er i Folketinget, vil overleve den kommende Valgdag.
Sandsynligvis kun Halvdelen. I København, i Lyngby, i Slagelse,
i Odense og i Randers vinker Sejren til Socialdemokratiet. Men
5—6 Højremænd i Folketinget i Forhold til dette Partis
Stemmer, det er et saadant Vanvid af Uretfærdighed, at det nok kan
gøre Landstinget desperat.
Som to Løftestænger, der bærer den samme Tanke fra
modsatte Sider, mødes Kravet paa Landstingets principielle
Forandring med Kravet paa Forholdstalsvalg til Folketinget. Ved
dette Kravs Opfyldelse faar Mindretallet sin Ret. Flertallets
Enevælde svækkes i Folketinget, Mindretallets i Landstinget. I Stedet
for to uretfærdige Principper kommer der eet retfærdigt. At gaa
tilbage til Junigrundlovens Landsting er ikke nødvendigt, heller
ikke naturligt. Det gælder blot om, at det ledende Princip,
hvorefter Rigsdagen sammensættes, er nogenlunde ensartet for begge
Ting. Dermed er Brutaliteten taget ud af Forfatningen,
Brydekampen mellem de to Ting vendt om til en Kappestrid.
Men naar Maalet er dette, bør al Tale om Landstingets
Opløsning og al Strid om de Kongevalgtes Opløselighed forstumme.
Det eneste, der kunde berettige til dette Kællingekneb, er det
Argument, at Retten til dets Brug blev fælles for begge Partier.
Men dette eneste loyale Forsvar medfører jo, at Venstre ikke
kunde benytte sin Opløsning af de Kongevalgte til en
Forfat-ningsforandring. For at tage den yderste Konsekvens af
Opløsningen maatte der være fuld Vished for Opløsningens
Berettigelse. Og hvad juridisk Skarpsindighed end kan udrette i dette
Spørgsmaal, noget Bevis, nogen Sikkerhed kan den aldrig naa til.
Det bliver aldrig mere end en Fortolkning, oven i Købet en daarlig.
Men Opløsningen kan ogsaa undværes. Demokratiet nærmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
