Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Robins: Den store, hvide Stilhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Den store hvide Stilhed
„Drengen" sad nu paa Slæden, stum, ubevægelig, mens
Obersten huggede Brænde. Saa tog han sig sammen, tændte Ild og
lavede Kødsuppeteen. Men stadig intet Ord selv efter denne
oplivende Drik, den sædvanlige Indledning til nogle faa
Bemærkninger og mere selskabeligt Samvær. I Aften ikke en Lyd fra
nogen af dem.
Obersten skiftede Fodtøj, og den smeltede Sne i Gryden
begyndte at sprutte, men Drengen, som atter havde sat sig paa
Slæden, rørte sig ikke.
Ingen Mand, som til Bunds kender Forholdene, vilde under
disse Omstændigheder have vovet at minde sin Kammerat om,
at det nu var hans Pligt at rejse sig og riste Skinken; men lidt
efter vovede den sultne Oberst en Bemærkning uden dog at
se op:
„Andet Fodtøj!"
„Har ikke vaade Fødder."
„Nu ingen Dumheder,, her er Sokkerne."
„Obersten" kastede 2 Par grove Sokker, det sædvanlige
Skifte, hen til „Drengen".
„Ikke vaad," gentog denne.
„De ved jo godt selv, De er vaad!"
„Kunde gaa i Vand med disse her Eskimosko."
Jeg siger ikke, at Fugtigheden kommer ude fra, men De ved
jo lige saa godt som jeg, at man sveder som en Hest heroppe."
Stadig sad Drengen der med Hovedet dukket ned mellem
Skuldrene.
„Den første Regel i dette Land er at holde sine Fødder
varme, ellers har vi straks Lungebetændelse, Rheumatisme og
Gud ved hvad."
„Den første Regel i dette Land er at passe sine egne Sager
ellers — Gud ved hvad."
„Obersten" saa et Øjeblik paa Drengen og vendte derpaa
Ryggen til ham. „Drengen" saa skyldbevidst op, men endnu
halvdød, følesløs under Vægten af den knugende Udmattelse.
„Obersten" bøjede sig nu over den boblende Gryde og vilde
løfte den af Ilden. „Drengen" sprang op og skulde lige til at
raabe:
„Pas Deres egne Sager og hold Dem fra mine." Men
„Obersten" vendte sig i det samme og spurgte med usædvanlig Blidhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
