Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cl. Wilkens: Totalafholdenhed og Maadehold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Totalafholdenhed og Maadehold
339
ligheder kunde drikke Vin, og mangen en Arbejder har desværre mangen
en god Dag givet langt mere ud til bajersk 01 end Rødvin vilde koste.
Lad os tænke os et lille Arbejderselskab, hvor 6 gode Venner under
sympatetisk Samtale nød 12 halve Bajere (å 10 Øre — 1,20 Øre). To
Flasker Rødvin (Vs Flaske pr. Mand) var nok saa festlig, indeholdt ikke
saa meget Alkohol og bevirkede ikke den sløvende Beøllelse. Gaa
vi til højere sømmelige Kvanta, f. Ex. til ’/s Flaske Rødvin pr. Mand (i
Pris — 3 halve Bajere) saa er det utvivlsomt, at Rødvinen vil have en
ganske anden og bedre Virkning paa Almenbefindendet og Humøret
end de 3 halve Bajere.
Ogsaa paa anden Maade mener man at finde noget aristokratisk i mit
Standpunkt: jeg forbeholder mig Ret til at forme mit Liv, som jeg vil.
Ja vel, i sædelig Frihed og Selvbestemmelse, som jeg hævder denne
Ret for enhver. Er der Aristokratisme deri, saa er enhver Etik, der
hævder sædelig Autonomi, aristokratisk; og ingen Etik vil kunne føie
sig tilfreds med den Maxime, at man skal tude med de Ulve, man er
iblandt. — Eller der ligger dog maaske en anden Tanke bagved.
Overfor de forfærdelige Virkninger, som Alkoholismen har paa saa mange,
er det upassende at fastholde denne etiske Ro og Frihed. Paa dette har
jeg svaret. Jeg har indrømmet, at personlig Totalafholdenhed i Kampen
mod Alkoholen er det bedste og virksomste Stade. Men det strænge
Maadehold er det næstbedste og staar højere som etisk Livsregel. Hvis
jeg direkte skulde deltage i Kampen mod Alkohol, vilde jeg maaske
personlig vælge Totalafholdenhed, men jeg gjorde det da af Hensyn
til de svage i Aanden, og aldrig med den Virkning, at jeg vilde vende
mig mod de strænge Maadeholdsmænd. Imidlertid maa enhver jo
vælge de frie soaiale Opgaver, som han særlig vil kæmpe for.
Det er højst interessant at følge de Experimenter, hvorved
Videnskaben kan godtgøre Alkoholens hæmmende Indvirken paa Intelligensen,
de logiske Associationer osv. Men det falder mig ind, at
Sindsbevægelser, særlig de nedtrykkende som Sorg og Frygt, ogsaa har en højst
skadelig Indflydelse paa Organismen. Og dog er der mange Mennesker,
der elsker Sindsbevægelser; ogsaa Poesiens Tiltrækning ligger
tildels i, at den giver denne Trang et Afløb. (Man tænke paa Sørgespillet,
Romanen og det tragiske Drama). Egentlig burde denne
fysiologiskmedicinske Videnskab maaske indprente: „vogt Dig for
Sindsbevægelser," „vogt Dig for Digtningen," hold Dig til den rene tørre affektløse
Forstand, bliv en tænkende Maskine! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
