- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
344

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Georg Brandes’ Ungdomsliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

Brandes’ Ungdomsliv 344

„var anlagt til at leve og handle naivt, uvilkaarligt, ud af hele
sit Væsen," føles pinlig, ikke som hos Pontoppidans Per
Sidenius bliver Lykkens Havn og Livets Maal. Han finder
romantisk, at han egentlig er „dæmonisk", — i smuk
Overensstemmelse med sine Studenterkammerater, kun at disse gerne vilde
være uimodstaaelige Don Juan’er, mens Faust var hans
Forbillede. Han er stærkt -under Kierkegaards Indflydelse; det er nok
den, som faar ham til at sværme for Selvfornægtelse, Ydmyghed
og Askese og øve sig standhaftig deri. Han gribes — som
Vennen Ludvig David — af Menneskekærlighed og føler Kald til at
optræde som Talsmand for de forurettede. Han vier sig til
„Ideen" og kastes ind i Kampen mellem Tro og Tvivl, en Stund
er han nær ved kristne Følelser, henrykkes ved Bøn og tror
paa personlig Udødelighed, men kommer atter bort derfra, delvis
under Paavirkning af Brøchner. — Ogsaa paa anden Vis er han
fuldt hjemme i Tidens danske Aandsliv. Han føler skandinavisk
Begejstring, han har varmt Sind for Sønderjylland og gør en
Pilegrimsrejse derover; under Krigen i 64 søgte han at komme
med som Soldat.

Men i én Ting skiller Brandes sig ud fra sine Landsmænd.
Han hylder ikke det danske „Tag den med Ro" og „Lad os nu
være Mennesker"; han har ikke den danske Sendrægtighed og
Magelighed. Han er fra første Færd lutter Ild og Lidenskab. Da
han som lille Dreng faar Lov at gaa ene paa Gaden, løber han
altid. Jeg begreb ikke, at de Store og de andre Drenge kunde
gaa. Jeg forsøgte derpaa nogle Skridt, men Utaalmodigheden greb
mig, og jeg pilede afsted." De første Gange, han er i Teatret,
faar han ondt af Spænding og Sindsbevægelse. Han er som Barn
lidenskabelig i Venskab og Fjendskab. I Slagsmaal med en større
Dreng springer den spinkle Purk op ad ham og bider sig fest
i hans Nakke; som han senere under Krigen i 1870 farer
rasende i Hovedet paa en parisisk Droskekusk, der kalder ham
en Prøjser. Ilden i ham brænder ikke lavere, da han bliver
voksen. Første Gang han kommer til Paris, kan han stundom
ikke sove om Natten, saa lykkelig er han. Elskoven vaagner
sent hos ham — som Dreng og Yngling er han mere Hoved
end Sanser — men saa kommer den „som Lavastrømme". —
Denne Fyrighed virker tidlig paa Folks Omdømme om ham. Den
brænder nogle og varmer andre. Hans Sind er i ustadig Lige-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free