- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
346

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Georg Brandes’ Ungdomsliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

Brandes’ Ungdomsliv 346

han meget af sin Indflydelse, men han har ogsaa maattet betale
Bødepenge derfor.

Brandes’ eget Væsen og de Forhold, hvori han levede, gjorde
ham det let at gaa fremad og bryde de hjemlige Skranker og
bragte ham naturlig i Modsætning til herskende Syn. Forældrene
var rationalistisk sindede, og navnlig har nok Moderen, en klog
og betydelig Kvinde, virket til at ægge hans Kritik. Han traf
derhos i Hjemmet Slægtninge fra Udlandet, af hvem han tidlig
maa have lært at løsne sig fra sin Bys Meninger. Venner som
Gabriel Sibbern, Lærere som Brøchner, Mænd som den gamle
David kan have hjulpet til. — Allerede herhjemme fra var han
da aaben for den frigørende og udviklende Indflydelse, han kom
under paa sine første Udenlandsrejser. Modtagelig for Indtryk,
smidig i Tilegnelsen af nyt, med en usædvanlig Evne til hurtig
at komme i nær Forbindelse med fremmede havde han
ypperligere Vilkaar end de fleste unge, der rejser udenlands, til at
lære og sammenligne, til at komme i Højde med de nye
evro-pæiske Tanker og føie Forskellen mellem dem og det
gammeldags hjemme. Hans Udenlandsrejser bliver derfor et Vaarbrud
hos ham. Han træffer Folk alle Vegne fra, og faar Samtidslivet
at se med amerikanske, tyske, engelske, franske eller italienske
Øjne. Han omgaas aandelige Stormænd som Stuart Mill eller
Taine og Renan, der viser ham Vej til anden Filosofi og Æstetik,
end den der lærtes ved Københavns Universitet. Han knytter
Venskab og taler ind og ud med dristige, dygtige og fintdannede
fremmede som Italieneren Saredo og Franskmanden Noufflard.
Det er en Tid, hvor der stadig falder ham Skæl fra Øjnene,
hvor det vokser og bruser i ham, og Livslysten stiger til
Livs-jubel, da han faar ny Kraft efter en lang Sygdom i Rom. Man
kan da forstaa, hvor han kommer hjem til sine første berømte
Forelæsninger, spændig, fuld af Sol og Flamme, tankesvanger og
vovemodig. Og med bevidst Ærgerrighed desuden. Han havde
længe drømt om, at han skulde udføre store Ting, volde Røre
i Aandens Verden og „kalde den fyrige Ungdom til Kamp". Nu
var Tiden inde.

Brandes’ „Levned" giver Forhistorien til hans indgribende
Optræden i dansk Aandsliv; man følger, hvorledes han smedes
til Mand af Tiden og Livet, af sin Natur og sine Studier og
Omgang, af sine indre og ydre Oplevelser. Derved har Bogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free