Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Larsen: Gamle Guder i nyt Lys (H. Schück „Studier o. s. v.“)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gamle Guder i nyt Lys
351
faaet en Udformning, hvori den virker mere overbevisende, synes jeg,
end den om Loke som Dødsgud. Da nu Thor ikke er nogen „ktonisk"
Gud, men netop en himmelsk, saa bliver der for Resten her et enten —
eller i høj Grad.
Afhandlingen om Sigurdristningerne gaar i Korthed ud paa fra et
nyt Synspunkt at bevise den allerede af Sophus Bugge opstillede Teori,
at denne Saga er kommen til Norden fra England først henved Aar
800 og ikke, som af Müllenhoff udfundet, fra Tyskland før Aar 600.
Dette finder Henrik Schück ved en sammenlignende Undersøgelse af
alle de angelsaksiske og nordiske Billedfremstillinger af Sagaen. En
saadan Undersøgelse har stor Interesse, saasom den ikke er foretaget
før, og sætter da ogsaa meget i et klarere Lys end forhen.
Nu er vi ved anden Del. Det er en Studie over den meget
omstridte Baldersmyte. Balderssagaen kalder Schück den og har dermed
kort betegnet sit Grundsyn paa dette Spørgsmaal, nemlig at
Overleveringerne om Balder er Sagaer og ikke Myter, og at Balder altsaa fra
først af ikke en Gang er nogen Gud. Denne sin Mening begrunder
Schück først og fremmest paa en sammenlignende litteraturhistorisk
Undersøgelse; det tør vel ogsaa siges, at Balderssagaen her er set i et
nyt Lys, og meget maa da ventes at komme frem, som vi ikke har
vidst før.
Schück redegør ogsaa med stor Omtanke, Indsigt og Lærdom
for Balderssagaen, klarer ud de mange Kilder, der er flydt sammen i
den og opstiller dens hele Stamtræ. Dette Stamtræ er overordentligt
interessant, især naar man sammenligner det med det, som Sophus
Bugge ad en noget lignende Vej har faaet frem. Men jeg tør ikke her
komme nærmere ind paa det. Jeg vil blot nævne, at det har saa godt
som alle sine Rødder i nordisk Jordbund. Balderssagaen har altsaa
aldrig været Myte, selv om mange Myter har været med til at danne
den. Og den har aldrig været Folketro i Norden. Balder selv var ikke
nogen Gud; han havde, saa vidt man ved, ingen Kultus; han tilhørte
Skaldene og Digtningen. Der blev han vistnok til Slut en Gud, men
aldrig i det brede Lag. Og kunde han maaske have faaet religiøs
Betydning for den simple Mand, saa blev det ikke til noget, fordi
Udviklingen pludselig afbrødes med Kristendommens Komme. Den Gang
var Balder just naaet til det hedenske Olymps Tærskel; men indenfor
kom han ikke. Han blev blot den Johannes Døber, der forberedte Vejen
for den større, som skulde komme.
Maaske er dette Sandheden om Balder. — Vi maa haabe,
Fremtiden faar Magt til at afgøre det. — Men er det saa, da er dog denne
Sandhed ikke fundet uden stort Besvær og adskillige Kneb, om jeg
maa bruge det Ord. I Mytologien er vi jo snart naaede saa vidt, at
der er lige saa mange Metoder og lige saa mange Udlægninger, som
der er Forskere. Beviser fyger en om Ørene som Haglbyger ved
Efter-aarstid. Og der er ikke den Ting, som ikke kan bevises; ikke den
Mening saa gal, at den jo tør forsøges. Naa, dette skal just ikke være
Hl Henrik Schück; men nægtes kan det ikke, at der ogsaa i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
