- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
353

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: John Stuart Mill

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHN STUART MILL

Født den 20. Maj 1806, død den 8. Maj 1873.

tuart Mill’s Navn høres nu ikke saa ofte som
før, men ved Midten af det 19. Aarhundrede stod
han som Tidens første Tænker, som den, der
havde den klareste Forstaaelse af Tankens og
Tilværelsens Problemer og den dybeste Indsigt i
den menneskelige Udviklings Livsbetingelser. Hans
Betydning er dog ikke knyttet til det bestemte Tidspunkt, da han
stod i første Række i den store Diskussion om filosofiske og
sociale Spørgsmaal. Ogsaa ved ham bekræftes Sandheden af den
Sætning, at den,, der har levet for det bedste i sin egen Tid, har
levet for alle Tider. Og det er ikke vanskeligt at sige, hvori
hans blivende Betydning bestaar.

Under hele den nyere Tids aandelige Udvikling er nogle af
de frugtbareste Tanker og betydningsfuldeste Impulser udgaaede
fra England. Den store frigørende Bevægelse, som Vesteuropa
skylder sin aandelige og materielle Kultur, udsprang i England
henimod Slutningen af det 17. Aarhundrede og bredte sig derfra,
især gennem den franske Litteratur, ud over den øvrige Verden.
Det var to Tanker, det især drejede sig om, to Tanker, der
ganske særlig kan betegnes som engelske Tanker: Erfaringçn
som al Erkendelses Grundlag, og Friheden som første
Betingelse baade for Samfundets og for den enkeltes Udvikling. De
to Tanker hænger nøje sammen indbyrdes. Uhildet og
omfattende Erfaring er umulig uden Frihed i Tanke, Ord og
Handling, og paa den anden Side godtgør Erfaringen, at Livet kun
udfolder sig sundt og kraftigt, naar det ikke er underlagt kun-

Tilskueren 1906 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free