Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: John Stuart Mill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
John Stuart Mill 362
flere berømte Selvbiografier, mangler ganske her, nemlig
Trangen til Selvbeskuelse eller Selvspejling. Han staar endog vel
objektivt overfor sin egen Person. Hans Bog har ikke den stærke
personlige Karakter som Augustins Confessiones og Rosseaus
Confessions. Jegets Tilbagetræden i Bogen hænger vel nok
sammen med noget dæmpet og tilsyneladende køligt i hans
Personlighed. De, som har kendt ham, omtaler ogsaa en vis Skyhed i
hans Fremtræden, som kunde hænge sammen hermed. Hans
Lidenskab var intellektuel og praktisk; han vilde forstaa Tingene
i Verden, og han vilde forandre Tingene i Verden, og for hans
Tanker og hans Arbejde fik han liden Tid til at dvæle ved det
Jeg, der tænkte disse Tanker og udførte dette Arbejde. Tingenes
Aarsager og Tingenes Nytte var hans Opmærksomhed rettet
imod. Han indrømmer, at han en Tid i sin Ungdom nok med
Rette kunde kaldes en Tænkemaskine. Men det vilde være en
Uretfærdighed at finde det karakteristiske for Mill i den blotte
Forstand, saa stærkt end denne var udviklet gennem hans
Opdragelse. Det dæmpede i hans Personlighed hang sammen med,
at han følte sig som en Tjener i Samfundet og Menneskehedens
Tjeneste. Der laa for ham ingen Vægt paa hans Person, naar
blot det, han kæmpede for, gik frem. Men dertil kommer, at der
gives to Arter af Følelsesstyrke, Heftigheden og Inderligheden.
Det er den første Art, der synes at mangle hos Mill; den
anden Art, som kan være til Stede uden at søge voldsomme
Udtryk, og som særlig fremtræder i Troskaben mod Ideer og mod
Mennesker, besad Mill i høj Grad. Her ligger det Punkt, hvor
Carlyle (som det ses af hans Breve) saa groveligt miskendte
Mill — især da han havde opgivet Haabet om at faa en
Discipel i ham. Carlyle, der selv saa højrøstet forkyndte Tavshedens
Evangelium, den Lære, at alt stort sker i Stilhed, kunde ikke
forsone sig med Mills Afdæmpethed. Det var Profeten, der ikke
forstod Tænkeren. Carlyle forstod i det hele ikke forskende,
undersøgende Naturer og brød sig hverken om Tingenes
Aarsager eller om deres Nytte. Hans haanende Udtalelser om Mill
har Sidestykker i lignende Udtryk om Faraday, George Grote,
Bentham og Darwin. — Mill omtaler paa sin Side Carlyle med
den største Beundring og vedkender sig at have lært meget af
ham. Hans selvstændige Udvikling førte ham paa flere Punkter
til Enighed med Carlyle, selv om Begrundelsen. blev forskellig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
