- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
375

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Rubin: Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk

375

at for de tre skandinaviske Lande bør Løsenet først og sidst
være: et Norden, „frit, enigt og paa Vagt".

Men om dette lille Skrift gælder det i hvert Fald, at det staar
ikke til troende; og dets Form og Formaal kan ingenlunde dække
dets aabenbare Mangler.

Jeg tænker her ikke paa den militær-politiske Del af Skriftet.
Den virker nærmest forbløffende og er egentlig ikke diskuterbar.
Den opererer med to Forudsætninger: en Alliance mellem de
tre nordiske Folk med Forpligtelse til at sende Hær og Flaade
til hinandens Hjælp, naar de angribes, og, naar Norden er i
Fare, en uvægerlig, øjeblikkelig Ankomst af en engelsk Flaade, der
sejrer. Naturligvis, naar man vil indrette sig en Politik og tage
Forholdsregler i Overensstemmelse med denne, maa man gaa ud fra
visse Forudsætninger; klikker disse, klikker ogsaa ens Politik, men
i det blaa kan ingen arbejde. Idet man imidlertid indrømmer dette,
maa man jo dog tilføje, at der bør være Rimelighed i
Forudsætningerne. Og det turde være svært at finde den danske Mand med
Ansvar, der under en Aktion mellem Rusland og Sverig, men hvor
man sydfra lod os i Fred, turde afsende en Ekspedition af dansk
Styrke for at redde Norden, eller den norske Mand, der turde
foretage et lignende Skridt, naar Danmark angrebes. Er en
saadan Fællesaktion ikke sket hidtil, ses det ikke, hvad der kunde
gøre den sandsynlig i Fremtiden. At stole sikkert paa Englands
Hjælp — naturligvis fordi det skulde være i Englands egen
højeste Interesse — er vistnok lige saa luftigt. Preussen tog
Kielerhavn, og Tyskerne overskred Kongeaaen, og England kom
ikke; om Englænderne vil sejre, naar de kommer, ved heller
ingen. Det forudsættes, at den engelske Flaade i en Ruf vil faa
„ryddet Øresund og Farvandene omkring Sjælland og dermed
afskaaret det fjendtlige Armékorps fra enhver Forbindelse med
Hjemlandet". Og paa Grundlag af alt dette skal der bygges et
helt Fæstningssystem m. m. fra den ene Ende af Norden til den
anden, og i disse Forudsætninger og Forventninger skal Slægten
opdrages, og de voksne skal regne dermed! — Da Prof. Georg
Brandes udtalte, at bedre var det at udgøre en selvstyrende Del
af det britiske Verdensrige end at have en Uafhængighed, saa
afhængig af Tysklands Naade som vor, fremkaldte dette mange
Protester. For saa vidt med Rette, som de følgetunge reale
Mangler ved dette Projekt ikke var fremhævet, og som det vel i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free