Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Rubin: Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk 377
Erobring af England. Hertil er imidlertid at bemærke, at
England ikke var en dansk Koloni, at dets Beboere var først Kelter,
saa Angelsakser, at det har haft en Konge, som hed Alfred den
Store, at der vel boede mange Danske i en Del af England, men
at dette ikke medførte de Ejendommeligheder, der kendemærker
et Land som Koloniland, at Danmark og England vel nogle
ganske faa Aar havde fælles Konger, men at her England nærmest
var Hovedlandet, og Forholdet i hvert Fald var lidet mere end
en Personalunion, at det normannisk-franske Ridderskab ikke
erobrede England fra en dansk eller norsk Konge, men fra en
angelsaksisk, og at det endelig var et ganske selvstændigt Rige,
der afviste danske Erobringsforsøg, ikke „Udbyggere", der var
blevet saa frihedskære, at de selv vilde styre i den løsrevne
„Koloni".
Den hele Sætning er efter min Mening en Fordrejelse af den
dansk-engelske Historie og den falskest mulige Parallel mellem
denne og England-Nordamerikas Historie.
Det hedder Side 9—10: „Kalmarunionen var en stor og dyb Tanke,
der bundede i selve de tre Folks Natur og historiske Forudsætning.
Den hilstes med Glæde af Tidens stærkeste aandelige Magt, Kirken.
For saa vidt syntes den sikker paa Sejr. Men den led af en indre,
afgørende Modsigelse, der blev dens Bane."
„Den var nemlig vel en national Bevægelse, men kun i sin Fødsel,
ikke i sin Gennemførelse. Uovervindelig, hvis den havde været et
blivende Udtryk foj- de tre Folks nationale Trang, et fælles Maal for enige,
lige stillede Brødre, sank den ned til at blive et blot Middel i
fremmede Herskeres Haand. Prøvestenen for, at den svigtede sit
oprindelige, ægte nationale Væsen, blev, at den, da den misbrugtes, fremkaldte
en ny og renere national Rejsning, der, bloddøbt, i Kraft af sin indre
Sandhed endte med Sejr."
„Hvad Dronning Margrethe med Hjemmets Haand havde samlet
kunde mulig være blevet holdt sammen af Mænd med nordisk Sind
og Synsmaade. Men det maatte nødvendigvis briste for indvandrede
tyske Fyrster, der som Herskere i Danmark med Vaabenmagt søgte
at erobre Sverig. Det var en national Usandhed, naar de kæmpede i
Kalmarunionens Navn."
Forud for den citerede Sætning gaar en Udtalelse om, at
det var den fælles Følelse af Harme og Skam over
Hansestædernes Handelsmagt i Norden, der bragte Enhedstanken frem.
Men denne strandede altsaa, fordi den kun var stærk i sin
Fødsel, medens den manglede Styrke til at holde Unionen oven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
