Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Rubin: Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk 380
for at han som saadan kan bære Skylden for Unionens Ophør?
Og er der blot Gnist af Grund til den Antagelse, at hvis
Margrethes Ætlinge havde siddet paa Danmarks Trone, var Engelbrecht
og Bonde, Stureætten og Vasaætten forblevet i Mørke? Var det
da ikke mest Kampen for at hævde Danmarks Sydgrænse, der
under Erik af Pommern medførte det første Stød mod Unionen,
og skal denne Kamp karakterisere Kong Erik som „tysk", som
unational? Og videre: er det tilbørligt at knytte „Zweibrücken"
til Carl Gustavs Navn for at indskærpe, at det var den „tyske"
Fyrste, der vilde erobre København? Hvad Landsmand var da
Axel Oxenstjerna, hvis Sind rummede mere ondt mod Danmark,
end syv Bismarck’er nogensinde har haft i Hu? Eller endelig:
var det den „slesvigholstenske Hertug" eller det danske
Rigsraad, der bevirkede „for Norges Vedkommende selve Tabet af
dets Uafhængighed"? Den første, den bedste Ledetraad i
Danmarks Historie kan give Forf. Underretning herom. — Ved
Siden af alt dette bliver en Sammenstilling af 1520 og 1814 af
mindre Betydning. Den er uden rimelig Mening, men gør vel
heller ingen Skade.
Side 18 hedder det: „Stormen ude fra de store Begivenheder i
Europa fik dog Overhaand og hvirvlede ind den fremmede Czar-Tanke,
at Sverig i Norges Erobring skulde faa Erstatning for det tabte
Finland. Ved Vintertid kæmpede paa Snemarkerne i Holsten Kosakker og
Tyskere mod den lille danske Hær for at fravriste Frederik VI Norge.
Han afstod det i Freden i Kiel 1814."
Meningen hermed er formentlig den, at en saa afskyelig Tanke
som at ville underlægge sig Norge ikke kunde fødes paa svensk
Grund men maatte hentes fra Rusland. Da er det virkelig
kedeligt, at hermed en væsentlig Trøst for Nordmændene ved den
endelige Forening med Danmark i det sekstende Aarhundrede —
nemlig at de dog undgik at blive en svensk Provins .— er røget
i Lyset. De fleste svenske Konger maa da ogsaa have været
delvis russificerede, thi de havde visselig god Appetit nok paa
Norge og lagde ikke Skjul derpaa; det var jo forøvrigt ikke
langt fra, at 1814 (1813) kun var endt med den samme Afstaaelse
af Trondhjems Stift, som alt var sket i 1658. Og Bohuslen,
Härjedalen og Jemteland vidner den Dag idag om, at Sverig ikke
har behøvet at hvirvles ind i fremmed Tankegang for at forelske
sig i Norge eller Dele deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
