Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Rubin: Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Troels-Lunds Skrift om de tre nordiske Brødrefolk
381
Side 11 —12: „Det var denne stolte Søplan, der udtrykte, at man
i Danmark endelig havde overvundet det fremmede Element af
indvandrede Tyskere. Opdragelsen af Christian IV til Sømand blev dens
Symbol. Og det var denne Søplan — som jo kun lod sig fuldt udføre
ved norske Sømænd og norsk Skibstømmer — der lod Norge glemme,
at det havde mistet sin Selvstændighed. 1 Udviklingen af den fælles
Flaade, begge Landes kæreste Værn, var Norge Danmark mere end
jævnbyrdig. Derfor holdt det trolig ved. Men da et Par Hundrede Aar
efter hele den dansk-norske Flaade 1807 blev bortført eller
tilintetgjort, da Havet ikke længer forbandt men skilte de to Lande, vaagnede
Norge endelig af sin Aarhundreder lange Fortryllelses Dvale. I de
syv Aar fra 1807 til 1814 slog Norge atter Øjnene op og krævede
Selvstændighed."
Den første Del heraf er misvisende, da Danmarks Flaade,
der grundlagdes under Kong Hans, som bekendt ikke manglede
indfødte Søhelte før Christian IV. Skal man dernæst endelig tale
om indvandrede Tyskere og deres Betydning, vilde Tanken dog
snarere rettes mod Hundredaaret efter end før Christian IV. Og
hvad Forholdet mellem Norge og Danmark angaar, er det
naturligvis rigtigt, at 1807—14 blev afgørende, men dog ikke saaledes,
at indtil da alt var vel, thi der var Dønninger længe forinden,
om end Uvejret først nu ret brød løs. Fremstillingen er altsaa
paa dette Punkt delvis rigtig, og dog er den tilstrækkelig
ukorrekt til at give et fejlt Billede af Forholdene. Det er, som naar
det andetsteds (Side 16) om den væbnede Neutralitet 1780
hedder, at da „sluttede de tre nordiske Folk sig for Alvor sammen".
Men det tredie nordiske Folk, Nordmændene, „sluttede" ikke
noget mere end Jyder og Falstringer gjorde, Regeringen i
København indgik en Konvention med to Stater, den ene Sverig,
den anden — Rusland! Samtidig indgik den jo iøvrigt ogsaa
en Overenskomst med England (hvad der minder lidt om
Bismarcks velkendte Kontrakautionstraktat med Rusland), og den
hele „Sammenslutning" hindrede for Resten ikke, at Gustav III
netop i de samme Aar havde et Angreb paa Danmark og Norge
og en Erobring af sidstnævnte Land for Øje. Allerede i 1788 var
Sverig og Danmark da ogsaa i aaben Krig.
Altsaa det sagte er just ikke galt, men det er heller ikke
rigtigt; det er vildledende.
Endnu skal jeg nævne — jeg kan jo ikke skrive den hele
Pjece af —, at Beskyldningen mod Cronstedt (Side 17) for at
have solgt sig til Englænderne og derved unddraget Danmark den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
