- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
386

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Wium Westrup: Den militære Straffeproces og dens Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

Den militære Straffeproces og dens Reform’ 386

ogsaa virkelig vilde have taalt snart at blive behandlede efter en
Stats Love, snart efter en andens. Det kunde i alt Fald have
givet Anledning til adskilligt Bryderi. Hertil kom Hensynet til
Konkurrenterne. Den Ståt, hvis Hververe paa det fælles
Soldatermarked ikke var i Stand til at byde saa omtrent de samme
Tjenestevilkaar (Kontraktsbetingelser), som de andre Staters
Udsendinge, kunde let komme i den Forlegenhed en skønne Dag
at staa uden Mandskab.

Hæren var kongelig i særlig Forstand. Da den staaende Hær
oprettedes i 1660, havde jo Formaalet hermed bl. a. været at
støtte den samtidig indførte enevældige Kongemagt under mulige
indre Uroligheder. Men for at Hæren til enhver Tid kunde være
paa rede Haand til at give Kongemagten denne Støtte, var det
til en vis Grad nødvendigt, at Krigsfolkene stod fuldkommen
uafhængige af alle borgerlige Forhold og Institutioner og dannede
et Samfund for sig. I modsat Fald kunde det let ske, at Hæren
tog Parti med Borgerne mod Kongen. Ud fra denne Betragtning
af Hærens Opgave var det ikke blot ganske konsekvent, naar
Kongerne helst saa, at Hæren for en stor Del bestod af
udenlandske Folk, — alene saadanne kunde antages at være i Stand
til udelukkende at betragte sig som Soldater — men ogsaa
politisk rigtigt, at Regeringen befæstede den Adskillelse, der naturlig
bestod mellem Borgerne og Hæren, ved ogsaa i processuel
Henseende at indrømme Hæren en Særstilling.

Hæren var endelig en Felthær. En vis større Del af Hæren
holdtes ganske vist under Fanerne ogsaa i Fredstid, men under
hin Tids idelige Krigsforhold maatte Hæren paa Feltfod dog —
praktisk set — betragtes som den for Krigsmagten normale
Situation. Og at det er mindre betænkeligt at give den militære
Jurisdiktion en større Udstrækning i Krigstid, hvor saa mange
af Soldatens Handlinger ifølge Forholdenes Natur antager en
anden og mere militær Karakter end i Fredstid, er jo noget, man
ogsaa i vore Dage maa erkende, ligesom det jo ikke kan nægtes,
at overordentlige og for Landet farefulde Forhold kan gøre det
praktisk nødvendigt at etablere en mere „summarisk" Rettergang,
hvor Sigtedes Krav paa betryggende Retsformer til en vis Grad
tilsidesættes af Hensyn til Sagernes hurtige Afgørelse. Det
forekommer mig derfor, at man ogsaa i hine Tiders uophørlige
Krigsforhold vil kunne søge en Art Forsvar for den gældende Ordning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free