Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Wium Westrup: Den militære Straffeproces og dens Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Den militære Straffeproces og dens Reform’ 394
Paakendelse af de militære Forbrydelser", blev udarbejdet til
Forelæggelse sammen med Kommissionens Forslag. Utvivlsomt
foranlediget ved denne Skrivelse og i Henhold til Regeringens
Udtalelse i 1896 nedsattes den militære Proceskommission i
Foraaret 1900. Grunden til, at noget Lovforslag endnu ikke er blevet
forelagt Rigsdagen, skønt Kommissionen forlængst har afsluttet
sine Arbejder og efter Sigende har udarbejdet ikke mindre end
3 Udkast, er aabenbart den samme som tidligere, at man vil
vente, indtil Omordningen af den borgerlige Straffeproces er
gennemført. Der synes heri at ligge en Erkendelse af, at skal vi nu
efter saa mange Aars Forløb skride til en Reform af den
militære Retspleje, da er det ikke længer tilstrækkeligt — som i
Scheels Udkast — at reformere paa det bestaaendes Grundlag.
Denne Betragtning er utvivlsomt ogsaa den eneste rigtige. At
den almindelige Retsbevidsthed paa den militære saa vel som
paa den borgerlige Rets Omraade kræver en Anklageproces
indført, lader sig ikke benægte. Og at det ikke mindst er i
Krigsmagtens egen Interesse, at den militære Ret er i
Overensstemmelse med Tidens almindelige Retsforestillinger, herom turde vel
alle være enige. Med Hensyn derimod til Berettigelsen og
Nødvendigheden af at knytte den militære Retsreforms Skæbne til
den borgerlige Anklageproces’ Gennemførelse kunde der maaske
rejses nogen Tvivl. Hvis det nu var saaledes, at det ved en
Reform af den militære Proces blot drejede sig om uden videre at
overføre den borgerlige Rets Regler, da kunde der være god
Grund til først at se, hvilken endelig Skikkelse den borgerlige
Procesordning fik. Men som enhver, der har beskæftiget sig blot
noget med Studiet af militær Ret, vil vide, om en saadant rent
mekanisk Overførelse er der slet ikke Tale. Den borgerlige
Anklageproces’ Grundsætninger maa paa mange Punkter — i
Indhold saa vel som i Form — afpasses og tillempes efter selve den
militære Organisations Grundprincipper, som jo er ligefrem givne
med Krigsmagtens almindelige Formaal. Og det er da navnlig
Hensynet til den militære Disciplins særegne Natur, som her maa
tages i Betragtning. Hertil kommer, at det Spørgsmaal, hvorpaa
den borgerlige Retsreform synes navnlig at være strandet,
Spørgsmaalet om, hvorledes Nævningerne bør vælges, er uden Interesse
for den militære Proces, eftersom, saa vidt vides, ingen tænker
paa at indføre Nævninger i den militære Ret. Efter at den bayer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
