Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Alexander L. Kielland 402
denne Teglværksstyrer fra Stavanger syntes indforskrevet lige fra
Paris’ Saloner ... saa klar, at man næsten syntes, der ingen
Substans var i Talen, saa skarp, at man næsten syntes, den var
nøgen og tør, men som ligestraks straks vandt Slaget for
Kielland med en Bravour uden Mage. De „Sorties" f. Ex., som
han med nogen Manér yndede at give sine Kapitler og
Novel-letter . . . med hvor fint et Øre, hvor let en Haand førte han
ikke ofte disse sidste Buestrøg — se blot „En Balstemning" —,
saa de gav den højeste musikalske Virkning! Helt som Musik
virkede det Mesterværk af Ynde og Elegance, som hed „Karen"
— med alle Antydningens, Sindbilledets, de lønlige Indgivelsers
Tryllemidler.
Saa var der videre hele den nye Verden — den vestnorske
Kystbys fremmedartede Verden —, som den Kiellandske
Digtning slog op for os. Den sludhyllede, havpiskede By med sine
Brygger og Værfter og Pakhuse, sin Silde- og Tjærelugt, sine
Søfolk i Pjækkert og Olietøj, Arbejderreden ude i West End,
Jørgen Kruse i sin Krambod, Madam Torvestad med sine
Vækkelsesmøder, de gamle Handelshuses snevre Kreds med den
angliserede Konsul og Bankchef Christensen med sin bløde,
vejrende Næse. En Skildring som den berømte, naar Efteraarssilden
kommer, eller hele Redegørelsen af Haugianismens historiske
Vækst og Udvikling, eller den gamle liberale Handelsempirens Tid
fra „de gode Aar", med endnu en Afglans af det 18de Aarh.
over sig, og saa den surt arbejdende, knebne Sparsommeligheds
Tid, der fulgte efter, med officiel Kristendom og sukkende
Hængehoveder . . alt sligt var Nyland for de fleste Lærere og
udvidede vor Synskreds, øgede vor Livsforstaaelse — netop paa
samme Maade som de, der var unge i 80erne, paa andet Hold
fik deres hele Syn paa Verden bestemt ved Zolas „L’Assommoir"
og „Germinal", Russernes „Raskolnikow" og „Krig og Fred",
Bourgets Pariserromaner eller Strindbergs Skærgaardsskildringer.
Det nytter jo ikke at ville behandle Nutidsromanen som en blot
æstetisk Foreteelse, dens store Betydning beror først og
fremmest paa den Kundskab om Egne af Verden, den Orientering
i Menneskelivet, som den giver, og en saadan Udvidelse og
Uddybelse af Menneskelighed, som den store naturalistiske Roman
virkede i 80ernes Ungdom, der voksede op i dens Tegn ... jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
