Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Rimestad: Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarene
hvis Bølger igennem Aartusner,
mens Slægterne fødes og dø,
evindelig, lavt og langsomt glider
og suges op under 0 ...
O, dunkelt og dumpt det toner
fra det øde Tusmørkehav.
Moderligt suser Løvet
ned over Aarenes Grav.
Uden Forskel og Skiften risler
det ned over Tidernes Grav ...
Vi ved, at engang skal vi alle
bestandig hvile der,
i den fuldkomne Skygge
af de altid mumlende Trær,
dysset i evig Slummer
af de evigt susende Trær
— mens over Jorden vandrer
Aarstidernes vekslende Vejr.
Vi skal intet, intet kende
af alt, hvad paa Jorden sker.
Aarene har ingen Ende.
Ustandseligt følger der fler.
Den mægtige Jord hvert Foraar
strækker sin Krop og ler.
Titusner af Sole skal fødes
paany af det blodige Øst,
og Aarene møjsomt slæbe sig
gennem Vinter og Vaar imod Høst,
— mens Hjerterne hungrer og pines
af den samme umættede Lyst,
udsuges og søger, forgæves,
Balsam og Drømmenes Trøst.
Fra Mørket kom vi. Vi gives igen
tilbage til Mørkets Favn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
