Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 Dansk Indflydelse i Grønland
man godt inde derpaa. Den naturlige grønlandske Sparekasse er
Angmasætter og Spæk fra Fangsten; nogen god Dag bliver det
ikke, da den helt er fortrængt af den kunstige. Dette skal her
ikke være et Forsøg paa at rokke ved denne — maaske — under
visse Forudsætninger ikke helt forkastelige Institution; men kun
være et Bidrag til at belyse Sandheden af den Rinkske Sætning
om „Tilstande, der er saa forskellige fra vore vante Forhold, at
endog de almindeligste Begreber og Benævnelser ved ligefrem
at overføres paa hine, let kan give Anledning til en vrang og
ensidig Anskuelse" (Samling af Betænkninger p. 222)’).
Det grønlandske Spørgsmaal staar fremdeles aabent, omtrent
som det gjorde det f. Eks. da Bluhme skrev sin Bog. Endnu maa
Kravet lyde paa: enten nationalt Erhverv og uløseligt dertil
knyttede Samfundsformer, regulerede af Naturen selv, eller paa den
anden Side: indførte Former for Erhverv og nye Ordninger i
Samfundet, arrangerede af Mennesker. Maatte dog det første
blive Parolen, som det har været det hidtil i Grønlands Styrelse,
— blot mere gennemført.
Naar Spørgsmaalet atter og atter lyder: hvad kan vi gøre for
Grønland, synes det mig altsaa rimeligt først at spørge, om der
virkelig er sket noget konsekvent, gennem en historisk Periode
gennemført Forsøg paa at fjerne Aarsagerne til Nedgangen; et
Forsøg, der virkelig følger Princippet: „nationalt Erhverv en
Livsbetingelse" ud i dets Forgreninger. Dersom Livsbetingelserne
for det grønlandske Samfund er de samme nu som paa Egedes Tid,
eller, om end — maaske — lidt mindre rigelige, saa dog
rigelige nok, og indrømmer vi, at det Nye, der er kommet til, og
hvorfra „alle Taarerne hidrører" er alle de fra Etableringen af en
Handel i Landet hidrørende Indflydelser, ja saa er der virkelig
ikke andet for end at søge at „tage i os igen", hvad vi har
bragt af overvejende ondt, og ransage, om der findes noget, der
til en vis Grad kan opveje det, der maaske vil vise sig uop-
’) Hvor udmærket stemmer ikke hermed, at en i god Betydning af Ordet
konservativ Institution, den Grønlandske Handel, værner om et Samfunds
halvkommunistiske Livsformer, medens en erklæret Socialdemokrat (jfr. Hr.
Knudsens Tale i Rigsdagen) beklager Tilstedeværelsen af Forhold, hvis Omdannelse
netop synes at maatte føre i kapitalistisk Retning; samtidig maa sikkert andre
Udtalelser fra den højtærede Rigsdagsmands Side modtages med stor
Paaskønnelse, ikke mindst Monopolhandelen vedrørende.
Tilskueren 1906 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
