- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
418

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

Dansk Indflydelse i Grønland

retteligt at udgøre et blivende Minus. Kun en overfladisk
Betragtning kan ved et saadant Forsøg tale om Tilbageskridt i
nedsættende Betydning af Ordet; en saadan Betragtning kan kun gælde
for den, der er ude af Stand til at skelne de Kulturen ledsagende
Former fra virkelig Kultur.

Forsøget maa engang gøres efter de Anvisninger, en Rink og
andre højt kultiverede Mænd har givet os; og vi maa stille os
klart, at det maa blive et Forsøg, der maa strække sig gennem
en historisk Periode og ikke gennem Episoder af et
Menneskeliv.

Selvfølgelig kan man ikke tage Bøssen fra den Indfødte og
give ham Harpunen i Haanden eller tage Snøren fra den
tarvelige Erhverver og anbringe ham i en Kajak med Vaaben;
overhovedet er der sjælden over for Grønland noget, der taler for
pludselig og direkte Indgriben; men vi maa bide os fast i de
Momenter, der viser en værdifuld Kontinuitet med de
gammeldags Tilstande, og herfra som de faste Punkter søge at erobre
noget af det tabte tilbage. Et saadant meget vigtigt Moment er
f. Eks. den spredte Beboelse. Alt hvad der kan tænkes at
vedligeholde Decentralisationen for Befolkningens Vedkommende og
modvirke de Danskes større Etablissementer bør tilstræbes;
altsaa: Ensartet Forsyning, ingen Adgang til ved Kolonien at
erholde Varer, der ej kan erholdes ved Udsteder, ingen
Opmuntring af Bierhverv, der er knyttet til enkelte bestemte Pladser.
Dette er kun enkelte Eksempler, flere kunde fremdrages.

Naar jeg vover at mene, at en retrograd Bevægelse er mulig,
maa jeg naturligvis kunne henvise til bestemte Iagttagelser og
Overvejelser. Jeg vil anføre nogle, der falder mig ind og haabe,
at jeg har glemt mange, som andre, i hvem jeg ser
Meningsfæller i det væsentlige1), i Sagens Interesse vil tilføje, naar
Anledning gives:

Der synes mig ikke at findes nogen Boplads i Grønland, der
ikke den Dag i Dag fremdeles har Betingelserne for at have
nationalt Erhverv som ganske overvejende eller eneste Eksistens-

’) Jeg griber Lejligheden til at takke d’Hrr. Komm. Hammer og Kapt.
Ryder for deres Artikler i resp. Natt. og Berl. Tid., der gaar i samme Retning
som enkeltstaaende Udtalelser fra avtoritativ Side, saaledes fra Kultusministeren
under 1ste Bhdl. af Lovf. om Kirke og Skolevæsen i Grønland: „. . .
Sælfangsten, det Erhverv, der bærer det grønlandske Samfund".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free