Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425 Litterær Oversigt
„Git up, git up, git up!
Da glider Hesten og sparker sig vildt paa Benene igen, en Alen
fra Broens Kant, og Læsset mister sin Drift og truer med at plante
hele sin livløse Drægtighed paa Stedet, Hjulene viser alle strittende
Eger, vil ikke mere, og hele det høje, vanvittigt overlæssede Taarn af en
Vogn ligesom synker, tætter sig og vil staa, gro ned i den urokkelige
Jord–-"
I dette er Iagttagelse og Virkelighed et, og derfor faar Ordene et
Præg af Visdom, som staar i mærkbar Modsætning til den Tomhed,
der ellers skjules under den pragtfulde, blændende Stil. Det er ikke
blot, hvad der synes, men hvad der foregaar. Det er ikke tilfældigt, at
Læsset tager sig saaledes ud, det er dets inderste Væsen, der røber
sig for Beskueren. For en Gangs Skyld har Johs. V. Jensen truffet paa
en Kendsgerning, men det kan han rigtignok takke Virkeligheden for,
der var saa velvillig at lægge den lige paa Overfladen, aaben for
Sanserne. Thi man kan ikke finde bedre Vidnesbyrd om hvad disse
formaar og ikke formaar, end i hans Digtning.
Han er de fem Sansers uindskrænkede Hersker — man er endda
ikke vis paa, om han ikke har flere hemmelige Tjenere — men
Tankens forunderlige, mægtige Bygmester lyder kun ugerne hans Bud
og sjælden bliver der derfor Verden af hans Kaos; thi uden Ideerne,
mod hvilke han atter og atter afskyder sin Foragts Pile, ingen
Kendsgerninger.
Kendsgerningen er et Skæringspunkt for Love. Dens Gyldighed
beror derfor ikke paa Sansernes Vidnesbyrd, men paa Tankens. Hvad
vi iagttager er „efter — hinanden — følgen" og „samtidig væren", og
paa dette bygger Stemningen, hvad vi spørger om, er Sammenhæng.
Det er Tankens Værk, og paa det hviler Følelsen.
Lad os som Eksempel tage en Sten. Som Sanseobjekt er den graa
og firkantet. Til dette Ydre kan saa Stemningen knytte mer eller
mindre vage og vilkaarlige Associationer. Men ingen af de Egenskaber,
der tillægges den, overtyder os om dens Virkelighed; thi en
Hallucination vilde kunne give Anledning til nøjagtig samme Iagttagelser.
Vi indrømmer den først Plads blandt Kendsgerningerne, naar den er
til ikke blot i Forhold til vore Sanser, men i Forhold til hele den
øvrige Virkelighed, naar den kan øve Virkninger og være Genstand for
Paavirkninger. Jeg kan maaske selv stønne under Vægten af en
indbildt Sten, men jeg kan ikke knuse selv det ringeste Glasskaar med
den endsige skade min Fjende. Den indbildte Sten er altsaa ikke
virkelig, omend Indbildningen er det i høj Grad. Men ved at anbringe et
Fænomen i den ydre Aarsagsrække, i den objektive Verden, som kun
har sin Plads i den subjektive Verden, undergraver man
Virkelighedsopfattelsens Tryghed. Virkeligheden er netop karakteriseret ved, at den
altid støtter sig til fleres Vidnesbyrd. Den enkelte kunde muligvis have
rigtige Hallucinationer, men han er ikke i Stand til at betrygge nogen
Virkelighed i den Forstand, hvori vi tager dette Begreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
