Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Litterær Oversigt
er ingen Begyndelse men en Afslutning. Han hører ikke den nye
Verden til, men den gamle — specielt han har hjemme i det
gennemreflekterede Land, der hedder Danmark. Han er en Sildeføding af en
gammel Kultur, et pragtfuldt Festfyrværkeri — de sidste Raketter.
For at se ham som Udtryk for en ny Aand, maatte man tro paa,
at en fremtidig Kultur kunde tænkes uden Ideer eller Idealer — ja
mere end det — man maatte tro, at den menneskelige Hjærne havde
forandret sin Arbejdsmetode, ændret sine Bestræbelser. Man maatte
tro paa, at Opløsning var dens højeste Tilfredsstillelse og Orden et
tilbagelagt Standpunkt. Som Billede af en Tilstand er Johs. V. Jensen
enestaaende interessant, som Fremtidsbebuder kan han kun komme i
Betragtning, som den der tydeligst vidner om den nuværende Tilstands
Yderlighed.
Der er intet nyt eller paafaldende i, at Menneskene oplever
Perioder af Splittelse, hvor Indtrykkene og Tankerne løbe fra hinanden —
det er den ene og nødvendige Del af Rytmen — men disse Tilstande
er aldrig Maalet for deres Higen. De føies normalt af den enkelte og
af Samfundet som en Pine, fordi Hensigten — at mestre Tilværelsen,
at komme op over den, at samle den i et Greb, i et Blik — er
længere end nogensinde fra at naas.
Saadanne Tidsrum vil være ugunstige for kunstnerisk Produktion
og til Følelsen af menneskelig Underlegenhed vil føje sig Følelsen af
kunstnerisk Afmagt. Først en Kultur, der som den moderne ogsaa paa
det aandelige Omraade er væsentlig af teknisk Art, har det været
forbeholdt at give Afmagten Tunge. Nu udsynges Splittelsen med en
Kraft og en Triumf, der var Sejren værdig og heri ligger det egentlig
udæskende ved Tilstanden; thi det tyder paa, at Arbejdet mod højere
Aandsformer ikke blot foreløbig er mislykket, men overhovedet er
opgivet.
Johs. V. Jensen beruser sig indtil Bærmen i sit eget Talent. Han
ikke blot brammer med hvad han tilvisse ejer i højere Grad end nogen
samtidig —- Fornemmelsernes Finhed — men han gør dette til det
eneste og det højeste og vender sig med Spot mod det, der ganske
synes at være ham nægtet: et Sjæleliv af en roligere og højere Art, i
Forhold til hvilket hans Rigdomme kun er uformet Raastof.
Netop denne hans Selvtilfredshed røber ham som den han er,
hyllet i sit Talents brogede Pragt — et Barn, en Barbar overfor de højeste
Ideer.
Han, som saa mange af hans Samtidige, der blindt beundrer ham,
har kun lidt at gøre med de aandelige Magter, hvis Fanevagt de tror
sig selv at være. Det, med kræsne Sanser at have taget de Nydelser,
Skønheden kan byde, er ikke det samme som at have Del i dens
Væsen.
Hvad den amerikanske Tænker Santayana i sin aandfulde Bog
„Religion and Beauty" har skrevet om „The Poetry of Barbarism"
passer med overbevisende Træfsikkerhed paa Johs. V. Jensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>