Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431 Litterær Oversigt
en Litteratur uden Talent. Publikum og Forfattere er blot i lige Grad
enige om at slaa af paa de strenge Fordringer og glæde sig over, hvad
der kan naas uden for store Anstrengelser. Der er derfor heller ingen
Afstand mellem Forfattere og Læsere — de forstaar hverandre som
aldrig før. En Vildmand som Johs. V. Jensen har vel nok til at begynde
med virket frastødende paa det brede Læsepublikum, men det har ikke
kunnet skræmme længe og Stødet har ikke kunnet betyde nogen
virkelig aandelig Udvidelse. Han og hans Kolleger forenes med deres
Publikum ved en dybere Sympathi, der dækker mange Synder; thi
som dette aandeligt lever fra Dag til Dag uden fjærne Maal eller høje
Planer, saaledes skriver disse fra Side til Side uden Ideer, for hvilke
de bringer Ofre og anspænde deres Kunst. Naar Publikum og
Litteraturen saaledes sætter sig til Rette i samme Sofa bliver det Kritikens
Sag at faa dem til at tage hinanden nærmere i Øjesyn. I Stedet for
har den foretrukket at slutte sig til denne „entente cordiale" som den
tredie. Dens Oldermand har forkyndt, at det gjaldt om at holde
Forfatterne i godt Humør og Løsnet er gaaet videre ned gennem
Rækkerne: „Ikke skyde paa Pianisten, ikke se surt, men være glad for,
hvad der bydes." Ukritisk Gammelmandsgodmodighed og ligegyldig
Døgnvelvilje gælder for Modtagelighed og Begejstring.
Det er i denne almene Veltilfredshed, at Længselen efter en større
og skønnere Kunst tager sig ud som en upassende Misfornøjelse:
„Hvorfor kan han nu ikke være lidt elskværdig, naar vi andre har det
saa rart sammen. Det er jo en Fornærmelse mod hele Selskabet; thi
kan vi være fornøjede, kan han sagtens ogsaa."
Kritiken har ved denne Holdning anvist sig selv Plads som en
Slags finere Journalistik. Den kan ikke uden at miste sin Ret til at
kaldes en Aandsmagt lade sin Synskreds begrænses af den tilfældige
øjeblikkelige Tilstand. At kritisere betyder ikke blot at synes noget om
den sidstudkomne Bog. Det gælder ikke blot om indbyrdes at vurdere
hvad der foreligger, men ogsaa om at se det i Forhold til en
fuldkomnere og rigere Kunst, selv om denne kun er en Drøm. Fordi der ikke
melder sig nogen bedre, behøver Kritiken ikke at uddele sin højeste
Pris.
Haabet beskæmmer ingen. Skulde Kritiken have et Valgsprog,
maatte det blive dette. Selv naar alle andre slaar sig til Ro, er det
dens Opgave at pege videre frem. Forestillingen om en klassisk Kunst
fast grundet i Virkeligheden, men ragende op i Aandens Verden kan
for den aldrig blive en Umulighed. Den ved, at en saadan Kunst
findes, bevarer Mindet derom i de vantro Tider, stoler paa at den paany
vil kunne opstaa — og føier sit eget Ansvar for, at dette sker.
Thi Kritiken kan vel ikke skabe Kunst, men den kan bidrage sit
til, at Betingelserne for dennes Opstaaen og Vækst ikke mangler.
Den kan forhindre Læserne fra at slaa sig til taals med det
næstbedste og ufuldkomne. Den kan, naar der jubles over de smaa Sejre,
minde om de store Triumfer. Den kan i Sindene nære en karsk Util-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
