Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Litterær Oversigt
fredshed, et ublidt Klima for det banale og det forskruede. Den kan
bygge Sjælene høje og skønne med Længselens Stræbepiller, saa at
der altid staar en værdig Bolig rede for det, der skal komme.
„For, it may be, if still we sing
„And tend the Shrine,
„Some deity on wandering wing
„May there incline;
„And tinding all in order meet,
„Stay while we worship at Her feet." ’)
Ikke blot overfor de middelmaadige eller slette Værker maa
Kritiken være paa Vagt, men ogsaa overfor det Talent, der truer med at
føre Udviklingen i en ensidig og skæv Retning. Hvad
Middelmaadig-heden ikke kan, vil maaske lykkes for en Johs. V. Jensen: at faa de
bedste til at tro Maalet naaet. Netop ved sin Forening af glimrende
Egenskaber med en Grundmangel, hvis Natur man let overser, er han
i særlig Grad en Frister og en Fare.
For hans Vedkommende gælder det jo ikke om et Valg af
forældede, ufrugtbare Ideer, ikke om et mer eller mindre føleligt Brud i
den logiske Sammenhæng, ikke om umoralske eller omtvistelige
Synsmaader. Alle slige Mangler er at betragte som afledede, overfladiske
i Forhold til det, der her er Tale om — en vis ufuldkommen
Bevidsthedstilstand, hvor de mere elementære Aandsevner har vokset sig store
paa Tankens og Ideernes Bekostning. Der kan næppe tænkes nogen
farligere Hindring for virkeligt Fremskridt end det at forelske sig i og
udbrede Begejstring for ufuldkomne Aandsformer. Det er at rodhugge
selve vor aandelige Stræben.
For Kritiken kan det aldrig være Opgaven at faa Folk til at høre
op med at beundre Johs. V. Jensens sjældne og enestaaende Talent.
Den vil næppe heller nære noget forfængeligt Haab om at forandre
eller „forbedre" Forfatteren. Kritikerens Bestræbelser maa udelukkende
gaa ud paa at stille denne paa den rette Plads i Læserens Bevidsthed,
at bringe hans Talent under den rette Synsvinkel og se sin Løn i,
hvis dette lykkes. Og lykkes det, er dermed ogsaa alt opnaaet.
Betragter man ikke længer Sprogvirtuosen, Nervekunstneren som en
forbilledlig Aand, vænner man sig til hos ham at søge Oplysning om,
hvad Sanserne formaar, hvorledes Sproget kan tumles dristigt — uhørt
dristigt — lærer man at fornemme og bruge alle Sprogets Hjælpemidler
og kun at slette Ordet „umuligt", saa har man faaet det rette
Udbytte. Men samtidig maa Læserne ikke ophøre at savne det, der
mangler. De maa vide, at de, naar de hos denne Tryllekunstner har lært
alt, endnu har det vigtigste tilbage.
Harald Nielsen.
’) Kipling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
