Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Lad os nu være Mennesker! " 438
være vigtige og skabe os!" Papegøjen stod aabenbart paa samme
aandelige Standpunkt som de, der i en Farce eller i Sange,
sungne af Dagmar Hansen i et Varieté-Teater, ser den ypperste
Nydelse, ud over hvilken det vilde være umenneskeligt at stræbe.
Men aabenbart kan Talemaaden med fuld Ret anvendes ogsaa af
dem, der har det fineste Øre for den mest fuldendte Poesi, naar
de hører Ord og Toner, der tiljubles som vidunderlige, men som
for dem skurrer med en falsk Klang, fordi de just derved, at
de er altfor æteriske og oversanselige, støder an mod de jævne
og simple, men dog ueftergivelige Krav i den menneskelige
Natur, hvis Tilfredsstillelse er Poesiens egentlige Maal.
Jeg vil nu i Aften benytte Talemaaden i det alvorligste
Anliggende, nemlig lige over for Poesiens Poesi, lige over for Religionen.
Og først vil jeg da omdanne dens spøgefulde Form til en værdig
filosofisk Sætning. Da Papegøjen ikke af sig selv kunde tænke
og tale, maa den jo have faaet Mundheldet fra et eller andet
Menneske, og det er da ikke godt at vide, hvem der har formet
Mundheldet, og endnu mindre, hvem der først, hvad det religiøse
angaar, har tænkt den til Grund liggende Tanke. Men saa meget
er vist, at vi paa Sokrates’ Tid træffer en berømt Filosof ved
Navn Protagoras, som en Gang sagde: „Mennesket er alle Tings
Maal." Hvad Meningen er med disse Ord, derom er der megen
Tvivl; jeg skal ikke føre dem ind i lærde Stridigheder, men blot
bemærke, at jeg føier mig mest tiltalt af dem, som fortolker: „vi
Mennesker er nødte til at anlægge en menneskelig Maalestok
paa alt muligt." Og endnu et eller to Aarhundreder før
Protagoras levede der en Filosof Xenofanes, som sagde: „Hvis Okser
og Heste og Løver havde Hænder eller kunde male med deres
Hænder og fuldende Værker som Mennesker, vilde Hestene male
Guderne som Heste og Okserne som Okser og danne Legemer
netop af den Art, som de selv har" (se H. Diels: Die Fragmente
der Vorsokratiker, S. 54).
Eller med andre Ord: Ethvert Væsen er i hele sin Opfattelse
afhængig af sin særegne Natur og sine ejendommelige
Forudsætninger, som det ikke paa nogen Maade kan overskride. Vi
Mennesker kan ikke erkende, føie og ville som Engle eller som
Elefanter: vi maa være nøjagtig det, som vi er, hverken mere eller
mindre. Intet kan synes at være mere simpelt eller mere
indlysende, og dog, naar vi kommer ind paa det religiøse Omraade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
