Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad os nu være Mennesker!
" 439
vil man næsten i alle kirkelige Samfund tvinge os til at være
overmenneskelige. Man fortæller os, at der er Sandheder, der
ikke blot overstiger, men endog strider mod vor Fatteevne, men
som dog alligevel skal troes, fordi de er os meddelte ved en
guddommelig Aabenbaring. Saaledes hævder man jo f. Eks. i vor
Folkekirke, at der er én Gud, men tre forskellige guddommelige
Personer, uden at dog denne Forskel ophæver Enheden. Og
gennem Katekismus-Undervisning og Konfirmation er vi blevne saa
vante til disse og lignende Paastande, at der er mangfoldige,
deriblandt endog Præster, som lever og dør uden at være blevne
klare over, at det er en ganske mærkelig Fordring, der her er
stillet til vor Trosevne. Uagtet man af Kirkehistorien lærer,
hvorledes slige Sætninger er blevne til, at det slet ikke er sket ved
en guddommelig Aabenbaring, men ved en kraftig Anvendelse af
misforstaaet menneskelig Skarpsindighed, lærer man dem som en
Lektie, ganske lige som man lærer, at Tordenen skyldes
Elektricitet. Og ved den idelige Gentagelse bliver Lektien hængende
i Hjernen, saa at baade Angribere og Forsvarere er enige om,
at Opgivelse af saadanne Sætninger er et med Opgivelse af selve
Religionen. Her er det i sin Orden, at man udbryder: „Nej, lad
os nu være Mennesker!" I en af Salmerne (115,16) hedder det:
„Himlen er Himmel for Jahve; Jorden gav han til
Menneskebørn." Skulde der være noget om Treenigheden, maa den høre
til de himmelske Ting, som Jahve har forbeholdt sig selv og
Væsener, der maatte staa højere end vi; men heraf følger slet
ikke, at Religionen bør forsvinde fra Jorden, men kun, at den
maa have en Form, der passer for Væsener, som ikke har
hjemme i Himlen, men paa Jorden.
Her kommer jeg i Modsigelse med en af de ædleste og
betydeligste religiøse Tænkere, Ludwig Feuerbach, som i forrige
Aarhundrede udsendte en Række Skrifter, i hvilke han bestandig
blev radikalere og radikalere, saa at han tilsidst havnede i den
rene Ateisme og Naturalisme. Hvad allerede Protagoras og
Xeno-fanes havde anet, udtrykte han i en epokegørende Sætning, der
aldrig vil glemmes. „Teologien," lærte han nemlig, „er ikke andet
end Antropologi." Han var en Discipel af Hegel, for hvem Gud
først i Mennesket kommer til Selvbevidsthed, saa at Teologien
— Menneskets Viden om Gud — er et med Guds Viden om sig
selv. Feuerbach gik det næste og sidste Skridt videre, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
